Jeg er efterhånden rimelig miljøskadet. Det første jeg gør, når vi skal ud at rejse, er at undersøge hvad der findes af garnbutikker i området :-)
Jeg bruger Google, Ravelry og Knitmap, og det lykkedes næsten altid.
Heldigvis har jeg en meget tålmodig mand og familie. Og i Hamborg findes der den perfekte kombination af garnbutik og cafe.
MyLys
Ejeren var super sød, og kunne tale fint engelsk!! Hun førte BC garn, Malabrigo, Zpaghetti og strømpegarn, der ikke var så interessant, men hun havde også Schoppel Wolle, Zitron, Shibui og Grignasco som var mere spændende. Desuden havde hun et rimeligt stort udvalg i strikkeblade, både engelske og tyske.
Så dette var hvad der kom med hjem:
Læg lige mærke til at jeg købte koral farvet garn! Det er slet ikke min farve, men det var simpelthen så flot, så jeg bare måtte eje det, og man kan vel altid strikke en gave ud af det ;-) Garnet er Zitron Filisilk. 70 % extrafin merino og 30 % silke. 600m/100g, så det kan da vist godt bruges til et sjal!
Så havde jeg også fundet en garnfabrik, der ligger i et industrikvarter i Hamborg. Det passede lige med at vi kunne køre forbi på vejen hjem.
Hamburg Wollfabrik
Og for en gangs skyld blev jeg lidt handlingslammet! Ja, hvad siger i så? Det er ikke så tit det sker, når det er noget med garn ;-)
Jeg tror at grunden var, at det meste af garnet var 1 trådet og altså super super tyndt. Man kunne så få det vundet op, i lige så mange tråde eller farver man ville. Man kunne også blande kvaliteter så man selv kunne sammensætte lige præcis den farve og tykkelse man havde lyst til.
Heldigvis havde de strikket prøver op, flere steder i forskellige tykkelser og blandet i forskellige farver. Dejligt at man kunne mærke på det!
Men selvfølgelig lykkedes det mig at få noget med hjem. Ellers var i jo blevet skuffede ;-)
De to blå spoler yderst til venstre er garn, der bliver vundet op til mig.
OBS: Vær lige opmærksom på at der ikke tales specielt godt engelsk her! Da jeg blev spurgt om de kunne hjælpe, og jeg svarede på engelsk var der panik i øjenene på hende i den grønne tunika og hun udbrød: Mein Gott!! Sie Sprechen Englich!! Så måtte hun ud bagved og have fat i en anden der kunne lidt skole engelsk og så lykkedes det at få handlet :-D
Her er mit køb: De tre spoler med rød, blå og cerise er extrafin merino, som jeg fik lavet 2 trådet hvilket vil sige at det løber 375 m/50 g. Så i kan nok se, at det er meget tyndt. Måske jeg skulle have have haft 3 tråde så det var endt med 250 m, men det er jo for sent nu :-)
Den høje spole er noget uld/bomuld som jeg ikke kan huske læbelængden på. Men det er noget tykkere end det andet.
Og nu til noget helt andet:
Jeg har nemlig helt glemt at fortælle jer om en kryddeributik vi kom forbi i Hamborg.
Schuhbeck
Jeg fik ikke taget billeder, men prøv at se på deres hjemmeside. En super lækker butik med alle mulige og umulige krydderier, blandinger, sukker og salte!
Alt var i løs vægt, men man kunne også købe det i dåser. Jeg ville kun have lidt af hvert (min. 20g skal man købe) så jeg kunne prøve noget forskelligt.
Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal bruge Straciatelli sukker, Banan/Chokolade sukker eller Røget Dansk Vikingesalt til. Men det dufter helt fantastisk og mon ikke jeg finder på noget ;-)
Faktisk har jeg været nødt til at lægge det røgede salt i en plastikpose, fordi det dufter så stærkt at hele huset dufter af det!
Så er der vist heller ikke mere at fortælle i denne omgang.
Næste omgang kommer til at handle om færdige og ufærdige projekter.