onsdag den 9. juli 2014

Tju Hej, Hvor det går!

Ferien forsvinder imellem fingrene på mig.
Halvdelen er allerede forsvundet, og jeg har ikke foretaget mig ret meget.

Er det så godt eller skidt?
Egentlig er det vel meget godt ;-)
Tempoet er sat ned.
Der bliver strikket, hygget og sovet lidt længe.
Der er booket tur til Amsterdam, på fredag.
Kun Per og jeg.
Bortset fra forretningsrejser, er det ikke sket før!
Det bliver dejligt.
Vi skal besøge en hollandsk pige på vejen, jeg har fået kontakt med, på Ravelry.
Der er spottet 3 garnbutikker i Amsterdam ;-)
Har du gode ideer til ting, der er must-see, så sig endelig til!

Der blev strikket og hygget igennem i Ullas kolonihave i søndags.Tak for et godt initativ Ulla :-)

             IMG_2940IMG_2941IMG_2943
Der er blevet taget billeder af Tropical Jakke med indhold :-)

                       IMG_2933IMG_2935

  • Faktaboks
  • Mønster: Tropical Jakke fra Pickles
  • Garn: Big Fuzz fra Pickles
  • Farve: Hvid og koral
  • Str. S
  • Pind: 6 mm
  • Lager: Nej, købt som kit hos Pickles (vær obs på, at hvis du køber hos Pickles, kan der løbe told på, da Norge ikke er medlem af EU)
  • Forbrug: ca. 480 g
  • Bemærkninger: Syntes den er meget stor i størrelsen. En anden gang ville jeg nok strikke nummeret mindre.

Bits er blevet færdig. Klar til at tage med til Amsterdam ;-)

                      IMG_2944IMG_2946

  • Faktaboks
  • Mønster: Bits af Hanne Falkenberg
  • Garn: Sofistica
  • Farve: Sort, grå og orange
  • Str. L
  • Pind: 2 og 2.5 mm
  • Lager: Nej, købt som kit på Fanø, sidste år
  • Forbrug: ca. 325 g
  • Forbrug i år i alt: 4.387 kg
  • Bemærkninger: Syntes den virker lidt kort. Jeg har stadig lidt garn i overskud, så jeg kan forlænge, hvis det bliver nødvendigt.

onsdag den 2. juli 2014

Glade studenter, strik og ferie :-)

Fredag var der dimission på skolen.
Der blev sunget et par sange, holdt nogle taler og eksamenspapirer blev udleveret.
Det var hyggeligt og dejligt at se alle de glade og stolte unge mennesker.

                   IMG_2899IMG_2900

Derefter var det hurtigt hjem.
Der var inviteret til studentergilde for familie og venner.
Maden var græsk og bestilt hos den glade græker, efter ønske fra studenten.
Jeg glemte fuldstændig at tage billeder af det, men det var godt og der var rigeligt ;-)

                             IMG_2897IMG_2898

Desserten var chokoladekage, som Emil selv havde bagt. Hans kæreste havde bagt den flotte studenterhuekage.

IMG_2904IMG_2907IMG_2906

Dagen efter, altså i lørdags, var der så studenterkørsel.
Vi fik besøg ca.kl. 14.30 af alle de glade studenter.
Der blev hverken spist eller drukket ret meget. Men hyggeligt, det var det.

           IMG_2909IMG_8361

           IMG_8365IMG_2911

Søndag var der besøg hos Mariann.
For første gang i meget lang tid var vi alle strikkesøstrene samlede.
Og som sædvanligt var der dejligt mad, snak, strik, mere snak og mere strik :-)

      IMG_2922      IMG_2921       

                                         IMG_2923

Nu er der dømt ferie uden planer. Altså bortset fra strik på søndag ;-)

IMG_2925

Og så et uventet feriebarn. Vi overtog, da hundepasseren desværre blev syg.

                       IMG_2926IMG_2929

Jeg er blevet færdig med Tropical Jakke til Line. Der skal nok komme bedre billeder senere.

IMG_2924

Jeg har trævlet en bluse op. Jeg var ikke så vild med farven.

        IMG_2927IMG_2930

Til sidst får i lige et sneak peak på en ny bog, der snart udkommer.
Syntes en af modelleren er meget smuk :-)

IMG_2896

onsdag den 25. juni 2014

Glade dage.

I mandags fik vi den gode nyhed!
images
SAS har endelig besluttet sig til at give os pengene tilbage!! HURRA.
Forbrugerrådet har hjulpet os. Vi siger mange tak :-)
Men man kan nu godt undre sig over, hvorfor der skulle gå så lang tid?
En anden god nyhed:
Emil blev student i går. Line gav ham huen på :-)
     IMG_2880IMG_2881
Han er normalt meget imod at jeg tager billeder af ham, men i går blev han tvunget ;-)
     IMG_2885IMG_2888IMG_8356
Vi fejrede det med jordbærtærte og cola, efter studentens ønske.
Jeg havde glemt flag (selvfølgelig som den eneste´, af alle dem der var på skolen) men jeg havde dog servietter og plastikkrus med flag på ;-)
Emil var heldigvis ligeglad.
Han havde, i sin sidste eksamen, (psykologi) fået 7, (til hans egen store overraskelse) og var meget meget glad!
Fredag er der dimission på skolen og vi holder studentergilde for familien om aftenen, og lørdag skal han køre studentervogn.
Kryds gerne fingre for godt vejr på lørdag ;-)
Derefter skal han til en uendelig række af studentergilder.

Søndag skal jeg mødes med strikkesøstrene. Dejligt!
Og så har jeg ferie de næste 3 uger.
Ingen faste planer udover afslapning og hygge.
Muligvis et smut til Amsterdam, men det kommer lidt an på hvordan vores bil har det ;-)

torsdag den 5. juni 2014

Der bliver strikket..

Når man har mange ting i gang, på en gang, er der ofte flere ting der bliver færdige på en gang.
Så derfor kommer der lige en række færdige projekter:

                      IMG_2628IMG_2631

D. 24 april (Ja Ja, jeg ved godt det er længe siden) skulle vi afsløre vores hemmelige strømpe Hos Sofies Forældre.
Emnet var Spring Sock (Forår). Man bestemte selv om det var strømpens navn, farve eller noget helt andet der definerede forår.
Jeg strikkede dem her. De er foræret videre til min veninde, der blev meget glad :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: The Scent of Lavender fra Around the world in knitted socks.
    Jeg valgte mønstret fordi jeg syntes det lignede tulipaner
  • Garn: Anzula Squishy (Merino, Cashmere, Nylon) Købt i Purl Soho
  • Farve: Claret
  • Str: 39
  • Pind: 2.5
  • Vægt: 70 g
  • Bemærkninger: Af en eller anden grund har jeg fået strikket den ene hæl længere end den anden. Meget irriterende når det er en gave!

IMG_2809

Ravello er en utrolig lækker bluse. Jeg glæder mig næsten til en koldere tid ;-)
Det er egentlig en mere løs bluse i opskriften (og det gør jeg nok næste gang jeg skal strikke den) men jeg havde 2 ngl. lækkert garn jeg ville bruge, og disse nøgler bestemte derfor størrelse og længde.

  • Faktaboks
  • Mønster: Ravello af Isabell Kraemer (en super dygtig designer
  • Garn: Grå: Handwerks Silky sock, købt i Uncommon Threads
             Blå: Madelinetosh Merino Light, købt i Purl Soho
             Rød: Madelinetosh Tosh Sock, en vareprøve fra Fandango
  • Str: ca. M (min strikkefasthed passede ikke helt)
  • Pind: 3.5
  • Vægt: 260 g
  • Bemærkninger: Dejligt mønster. Tror gerne jeg vil strikke den igen :-)
    Desværre smittede det røde garn af i vask. Det er ikke til at se det, på dette billede, men den grå var meget lys grå før vask og er nu grå/rød nu. Meget ærgerligt!!

IMG_2812

Endnu en vinterkjole er blevet færdig. God timing ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Still Light Tunic af Veera Välimäki (endnu en dygtig designer)
  • Garn: Palette fra Knit Picks
  • Farve: Brændt Orange
  • Pind: 3
  • Str. M
  • Vægt: 410 g
  • Bemærkninger: Slog 8 masker op under hver arm, hvilket har gjort at den er blevet lidt bred.
    Men syntes egentlig ikke det gør noget.
    Endnu en model jeg gerne gentog!
IMG_1477

Jeg havde en del rester fra denne sommerbluse.
Den er egentlig aldrig blevet et hit. Jeg syntes den er for slasket. Tror det er fordi mønstret er så åbent.
Nå men tilbage til denne kjole. Jeg ville gerne bruge mine rester, men som det altid sker når man skal bruge rester ender det med at man køber lidt mere og har en hel del i overskud!
Jeg måtte købe lidt mere gul og er nu igang med en bluse til mig selv af alle resterne ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Lille Karla af Ellen Holm
  • Garn: Linea fra Cewec
  • Farver: Gul, Koral, Fersken; Mørk Beige
  • Str: 3-4 år
  • Pind: 3.0 mm
  • Vægt: 84 g
  • Bemærkninger: Ved endnu om hende jeg har i tankerne kan passe den. Hvis ikke, ender den i gavekassen.
  • Forbrug i alt: 824 g
  • Forbrug i år i alt: 3.582 kg

Nyt på pindene:

IMG_1476

Cardigan til Line. Garn og opskrift fra Pickles

10155317_10152370650259210_1288212176061226087_n

HUSK DET ER I NÆSTE WEEKEND ÅRHUS HOLDER GARNSTAFET
FØLG MED PÅ VORES HJEMMESIDE ELLER PÅ FACEBOOK
VI GLÆDER OS MEGET TIL AT SE JER ALLE :-)

mandag den 26. maj 2014

Breathtaking

Ja, det er altså det ord der bedst beskriver den helt fantastiske forestilling jeg var i København og se i lørdags.

Ulla og jeg havde købt billetterne sidste år, uden at vide hvad det handlede om. Det hed noget med strik, og det var godt nok til os ;-)
At det så viste sig at være en af de bedste forestillinger jeg længe har set, ja det er jo kun dejligt.
Musikken og artisterne var fuldstændig fantastiske og man sad flere gange helt mundlam over hvad de kunne.
Forstillingen fylder stadig indeni, og det er ikke tit det sker.

Jeg har ikke nogen billeder fra forestillingen, da man blev bedt om ikke at forstyrre.. Men Bodil har nogen i hendes indlæg. Anne har beskrevet oplevelsen men har heller ikke billeder. Du kan se traileren til forestillingen her

Jeg har taget billeder fra forhallen på Østre Gasværk, der var pyntet med strik på mange måder.

IMG_2771

.

        IMG_2763IMG_2764IMG_2770

Vi havde en lang og super hyggelig dag. Dagen startede tidligt! Vi tog bussen kl. 6.40 fra Aarhus Rutebilstation.
Da vi ankom til Valby St. tog vi en anden bus til Amager. Vi ville nemlig besøge Rasmilla.

  IMG_2749IMG_2750IMG_2751

Sikke da en hyggelig butik! Der kom kun meget lidt garn med hjem ;-)

Derefter gik vi til Torvehallerne, hvor vi havde aftalt at mødes med Anne. Vi ankom i god tid, og smuttede derfor lige ind forbi Uldstedet.
Anne havde samme tanke, så det endte med, at være her vi mødte hende :-)

   IMG_2755IMG_2756IMG_2759

Efter en dejlig frokost, fortsatte Ulla og jeg vores gåtur. Vi gik langs søerne ud til Østre Gasværk, hvor forestillingen var. Vi fik gået rigtig mange kilometer, og endte med at være godt trætte i benene. Jeg fik også et par vabler ;-)
Vi tog toget hjem og var hjemme 00.24. Så var en lang og utrolig hyggelig dag også slut.

søndag den 11. maj 2014

Hmmm...

Måske jeg skulle få gjort noget færdigt, før jeg slår op til nyt ;-)







Der er bare altid lige noget, der er nyt og spændende, som jeg OGSÅ får lyst til at lave ;-)


- Posted using BlogPress from my iPad