søndag den 17. november 2013

Amsterdam og lidt småt restestrik.

Et dejligt langt og varmt halstørklæde er blevet færdigt.
Det andet tørklæde fra Susie Haumanns bog Around, og sikkert ikke det sidste.

                     IMG_8245IMG_8246

Mønstret er dejligt at strikke. Meget mediativt og samtidig godt tv strik. Et andet plus er at det er perfekt til at få brugt sine rester!

  • Faktaboks
  • Mønster: Amsterdam fra Around
  • Garn: Supersoft
  • Pind: 3
  • Forbrug: 220 g.
  • Bemærkninger: Dejligt strikketøj. Ved ikke helt om jeg selv skal beholde det eller det ender i gavekassen :-)

foto2

Det kræver noget plads at få det blokket. Gulvet i soveværelset måtte i brug.

IMG_8248

Der blev lidt garn tilbage, efter at jeg havde strikket min nye yndlingsbluse. Det blev til disse pulsvarmer (og der er garn nok til et par mere)
Jeg bruger ellers sjældent pulsvarmere, men fryser ofte mine fingre hvis jeg sidder meget ved computeren.
Det sker ind i mellem på arbejde, så nu kan jeg holde dem varme :-)

Ellers er jeg i gang med at pakke strikketasken. Lige om lidt skal jeg ud af døren og til Tranbjerg hvor der er Strikkesøster møde :-)

tirsdag den 12. november 2013

Morgengrim med striber

Da jeg købte garnet til denne bluse i Hamborg, var jeg slet ikke i tvivl om at det skulle ende med striber.
Jeg kunne bare ikke finde lige præcis det mønste jeg ville lave. Eller det vil sige, det kunne jeg godt, men så passede garnet bare ikke.
Så må man jo bare i gang selv. Og når man strikke top-down er det jo meget nemt at passe til undervejs ;-)
Blusen er blevet lige som jeg gerne ville have den. Garnet er super blødt og jeg glæder mig til komme i gang med at bruge den!IMG_8238

  • Faktakboks
  • Garn: Extrafin Merino fra Hamburg Wollfabrik Garnet blev vundet op til mig i 2 tråde, men jeg har strikket med dobbelt garn, så der er brugt 4 tråde.
  • Mønster: Oppe fra og ned, prøvet til efterhånden. Med inspiration fra Driftwood
  • Farve: Dyb rød og marineblå
  • Pind: 3.5
  • Str: ca M
  • Lager: Ja
  • Forbrug: 318 g
  • Forbrug i år i alt: 8.297 g
  • Bemærkninger: Super blødt garn. Har garn til endnu en bluse i en anden farve. Glæder mig til at strikke den :-)

IMG_8244

Her er så hvad fotografen kunne svinge sig op til at tage i dag. Ikke specielt godt, og incl. regndråbe på linsen. Men den stakkels mand stod i regnvejr, og ville gerne ind i tørvejr ;-)

mandag den 11. november 2013

Kommentarer

Jeg beklager meget, at jeg er nødt til at sætte begrænsning på jeres kommentarer.
Jeg er blevet bombarderet af spam i denne weekend, og selvom de ikke dukker op ude på bloggen, får jeg alligevel en mail hver gang.
Med næsten 100 mail, jeg skulle slette her til morgen, prøver jeg lige med det forhadte ordbekræftelse i en periode.
Jeg håber at jeg på et tidspunkt kan fjerne det igen.
Jeg beklager meget og håber at I stadig har lyst til at læse med og kommentere.

søndag den 10. november 2013

Mange Masker og mange mennesker

I fredags var der reception på Kvindemuseet i Århus, på den nye strikkebog Mange Masker.
Et fælles projekt, med 24 forskellige danske designere, der hver især har bidraget med en model til bogen.
Det er Annette Danielsen, der har fået den geniale ide, og det skal hun have tak for. Sikke en dejlig bog!

Jeg var på arbejde i fredags, men fik “lov” af min søde kollega, til at smutte en halv time så jeg kunne komme med til receptionen. Tak for det Pernille :-)

Mange mange andre havde fået samme tanke som mig. Der var kø for at komme ind, og pakket af kvinder der kiggede og mærkede på modellerne.

IMG_8229

Næsten alle designerne var der også, og jeg kunne se at der var mange der fik skrevet i deres bøger.
Det havde jeg desværre ikke tid til. 1/2 time er jo ikke lang tid, når man skal nå at se, mærke og hilse på :-)

  IMG_8232IMG_8233IMG_8237   IMG_8230IMG_8231

Der er bestemt flere modeller, jeg gerne vil lave. Nu mangler jeg bare tiden ;-)

mandag den 4. november 2013

torsdag den 31. oktober 2013

En cardigan på 2 dage??

Nej, det lover jeg, at jeg ikke gør igen ;-)

Denne her har taget noget længere tid.

IMG_8220

På den anden side, regnede jeg ud at det tog ca. 2 timer at strikke et nøgle, og der er brugt ca. 17 ngl, så i alt er der brugt 34 timer. Det er da også næsten 2 dage ;-)
Igen er det et ønske fra Line. Dejligt at hun har fået lyst til hjemmestrik fra mor ;-)
Satser på at få lov til at tage billeder med indhold, når hun kommer og henter den. Så skal i selvfølgelig nok få dem at se.

  • Faktaboks
  • Lang cardigan af Sys Fredens
  • Garn: Rustic fra Hjertegarn
  • Farve: Råhvid
  • Str. S
  • Pind: 7
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 408 g
  • Bemærkninger: Jeg har lavet lommer i stedet for bælte (efter ønske)

IMG_2131

P.S.Tænk at det kan være så svært at strikke 1 ret – 1 vrang?? Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg endte som på (det i øvrigt meget dårlige) billede. Hold da op, hvor har jeg pillet op mange gange!

IMG_2128

Emil havde sørme også ønsket noget hjemmestrik. Et blødt, sort halsrør. Og straks går man jo i gang. Det tager ikke ret lang tid at strikke, måske kun 2 dage? ;-)
En af pigerne i hans klasse ville gerne have et magen til, så hun ville lige have opskriften, så hun kunne sætte sin mor igang :-)

  • Faktaboks
  • Garn: Chunky fra Hjertegarn
  • Farve: Sort
  • Pind: 12
  • Lager: Nej
  • Forbrug: 200 g
  • Forbrug i år ialt: 7.979 kg
  • Bemærkninger: Jeg slog 143 m op, strikkede perlestrik rundt og lukkede af. Nemmere kan det vist ikke være. Jeg har strikket efter samme princip flere gange. Du kan se dem her.

Hvad er der ellers sket?
Jeg var på Kreativ Messe i Fredericia, i søndags. Gik et par hurtige runder. Fandt ikke rigtig noget fantastisk.
Købt kun 2 ngl. garn (HOOOST)

IMG_8223

    Til gengæld er det jo verdens lækreste garn, og så snakker vi slet ikke om prisen, VEL!!
     
    Jeg har hjulpet en bekendt med at finde ud af noget strikketøj. Godt det ikke er mig, der skal strikke den bluse siger jeg bare!
     
    IMG_8224IMG_8226
     
    Hun vil lave en kopi af den grå bluse, og var gået i gang med 5 tråde på p.25!
    Jeg syntes det var for løst, så jeg strikkede en prøve på p.20. Det blev meget bedre.
    Desværre (eller heldigvis) kan min arm ikke klare så tykke pinde, så hun må selv strikke den færdig ;-)
     
    Ellers er er vist ikke sket det helt vilde. Dagene flyver afsted, både med og uden storm :-)
     

tirsdag den 15. oktober 2013

Ikke helt tilfreds..

Jeg har “begået” en trøje.
Desværre er jeg ikke helt tilfreds.
                   IMG_8214IMG_8215
Opskriften er fra et Lang Yarns hæfte. Den er strikket “almindeligt” nede fra og op og der er brugt 12 ngl.
Jeg havde dog kun 10 ngl, og besluttede at strikke den oppefra og ned i stedet for.
IMG_8218Så fik I også lige et glimt af fotografen i baggrunden, med matchende t-shirt :-)
Der er 2 ting jeg er utilfreds med.

Den ene er mine udtagninger i raglan. På billedet af den originale bluse er der 6 masker i raglan. 2 ret, 2 vrang og 2 ret. Det glemte jeg desværre og har kun 2 vrang. Det er ikke ret pænt og det irriterer mig.
Jeg troede på et tidspunkt at jeg havde fået vendt blusen rundt (ved en fejl) da jeg prøvede den, da jeg skulle skille ærmer og krop (I forstår godt hvad jeg mener, ikke?) Men jeg er tror desværre ikke det er  derfor. Det er mig der har dummet mig.
Den anden ting er at blusen krøb en del i vask. Den passede i længden på ærmerne og var 3-4 cm længere i kroppen inden vask.
Den er også blevet noget mere tæt.
Jeg har strikket i garnet før og er vild med det, men kunne ikke huske at det krøb så meget.

Nå, men pyt nu med det. Jeg er sikker på jeg nok skal få den brugt. Jeg er stadig vild med garnet og denne farve.
Der er absolut ikke mere garn tilbage, så jeg kan ikke lave den længere alligevel :-)