Nogen af de første tanker er selvfølgelig:
Hvor slemt er det?
Er der spredning?
Dør jeg af det?
Tankerne er mange. Rigtig mange....
Jeg har, desværre set både en svigerinde og en strikkeveninde, dø af brystkræft.
Så jeg vidste godt lidt om, hvor hårdt det ville blive.
Jeg bestemte mig for IKKE at google...
Jeg var bange for, at hvis jeg googlede, så ville jeg blive skræmt fra vid og sans.
Den eneste hjemmeside jeg gik ind på var Kræftens Bekæmpelse.
Fordi jeg mente det ville være god og sober information.
Og jeg tog disse tal til mig:
Overlevelsen ved brystkræft*
Kvinder
Efter 1 år − 97 %
Efter 5 år**− 87 %
Jeg bestemte mig for, at jeg selvfølglig var med i de 97 %!
Jeg lånte denne bog på biblioteket
Det er en fantastisk bog, som jeg varmt kan anbefale.
Jeg skulle lige trække vejret dybt inden jeg gik i gang med at læse den, fordi det hele kom meget tæt på, og blev meget virkeligt.
Men den gav mig en masse information om hvad jeg kunne forvente, fortalt på en måde som var usentimental og sober.
Tak til Josina og Josephine for at skrive bogen.
Jeg er nemlig indrettet sådan at jeg gerne vil være forberedt.
Så da jeg fik udleveret kemomappen, læste jeg den også igennem fra den ene ende til den anden.
Den er tyk og der er nævnt rigtig mange bivirkninger!
Som i rigtig mange....
Men det gjorde mig tryg at vide hvad jeg kunne forvente.
Alle mennesker er forskellige.
Nogen vil ikke vide mere end højst nødvendigt.
Jeg er lige modsat.
Jeg vil vide hvad jeg er oppe i mod.
Jeg vil være forberedt.
Og med alt den information, vi fik på hospitalet, og det jeg læste mig frem til, følte jeg mig godt rustet.
Nu, hvor jeg er ovre på den anden side, har jeg faktisk genlæst Josefine og Josinas bog.
Denne gang med en aha følelse, og samtidig fik den nogle ting til at falde på plads.
Da jeg genlånte bogen på biblioteket, opdagede jeg at Josina havde skrevet endnu en bog.
Den har jeg også læst nu.
Mest af ren nysgerrighed, da jeg heldigvis ikke er så hårdt ramt af senfølger.
Måske fordi det er så kort tid siden jeg er færdig med behandling.
Men jeg ved at senfølger kan komme flere år efter.
Så igen, er jeg nu mere forberedt på, hvad som kan komme ;-)
Hold da op, jeg vidste faktisk ikke, at overlevelsesprocenten er så høj. Det er godt at vide. For vi kender vel alle en eller flere, der er blevet ramt og måske også nogle, der ikke klarede den.
SvarSletTak fordi du er så åben omkring det og deler dine tanker med os.
Ja, det er helt sikkert gode tal at forholde sig til.
SletDet er dejligt at de er blevet så dygtige.
Jeg tror også at information er godt, men for mange er det nok svært at gå i gang med at læse, fordi man er så bange.
SvarSletHårdt forløb, du har været igennem - tak for at dele.
/Ulla
Det tror jeg du har ret i.
SletDet er jo helt sikkert forskelligt hvordan vi har det med information.
Jeg ville gøre som du, springe google over, det er altid de dårlige historier, man møder først der, og dem kan man jo ikke bruge til noget, men samtidig er saglig information godt.
SvarSletTak, for at dele din oplevelse og dine tanker - det må have været en hård tid.
Lige præcis.
SletDet gælder om at sortere og vælge ud, hvor man vil søge information.
Jeg syntes også at hospitalet var super gode til information.
Sådan er jeg også jeg vil også gerne have facts på bordet! Og det er virkeligt rigtigt at det står så meget på nettet, så man kan blive skræmt fra vid og sans. Jeg glæder mig over at du er på den rigtige side af alle behandlingerne.
SvarSletTsk Susanne :-)
Slet