lørdag den 5. maj 2018

Og så blev det lidt stille :-)

Det var slet ikke meningen.
Hverdagen fylder bare.

Jeg har fået lavet kreaværelse.
Jubii.
Det har jeg glædet mig til mange år.

  

 

Garnkisten har fået en gang blå maling.
Jeg syntes den er blevet rigtig flot.

Symaskinen og overlocken er sendt til eftersyn hos Guldager.
Desværre overlevede overlocken ikke. 
Der var flere ting galt med den, og man kan åbenbart ikke få reservedele til den mere.
Så nu ved jeg da hvad jeg skal ønske mig i fødselsdagsgave. ;-)

Fremover er det også mit arbejdsværelse om tirsdagen, hvor jeg skal sidde hjemme og arbejde.
Der er en del der halter bagefter i webshoppen, og det er alt for længe siden jeg har lavet nyhedsbrev.
Men det håber jeg snart at jeg får rettet op på.

Jeg har strikket en bluse, og trævlet den op igen.
Garn og opskrift blev købt i Purl Soho sidste år.
Det er super blødt og lækkert garn og på billedet var modellen rigtig pæn.
I virkeligheden lignede den en sæk kartofler på mig, da den var færdig, så den blev hurtigt trævlet op og er nu i gang med at blive til en ny og meget bedre model.

 

 

Heldigvis lykkedes de små projekter.
Jeg har strikket en Begynder jakke fra PetiteKnit og Bette fra Design.Club.
Begge dele er til butikken.








4 kommentarer:

  1. Sikken et dejligt kreaværelset du har fået der. 😍 Træls med din bluse, men sådan er det jo en gang imellem. Og så er det jo godt det kan bildes op igen. Og du finder nok noget andet at bruge garnet til. 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også meget tilfreds med værelset.
      Pyt med trøjen. Det garn skal nok få nyt liv 😉

      Slet
  2. Det ser fantastisk ud med sådan et kreaværelse! Plads til alle bøger og symaskinen fremme. (Og garnet. Du har vel mere garn end der lige kan ligge der på reolen?) Tillykke med det, og held og lykke med garnet. Det er nogle fine farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk alt mit garn!
      Men jeg har jo også et “fjernlager” i butikken hvis jeg mangler 😉

      Slet