søndag den 18. december 2011

Jeg nåede lige..

at strikke et par strømper til hver af nevøerne.
Jeg bliver aldrig den store strømpestrikker, men når det er i denne størrelse så går det lige :-)

001

De er strikket af resterne af Zebra

Sammen med disse afskyelige bolde med lys i, er jeg sikker på det bliver en god gave :)

002

fredag den 16. december 2011

Juleferie!!

Yep! Det har jeg nemlig nu :-)

Weekenden skal bruges til at rydde lidt op, finde kufferter frem, vaske tøj, pakke, bytte julegaver, lave aftaler med naboer, købe det sidste der skal med osv. osv.

For på tirsdag så flyver vi nemlig herhen:

new-york-city-christmas-lights

Først skal vi hygge os i New York i 3 dage, og fredag tager vi op til min lillebror i New Haven og holder jul.
Hold da op, hvor jeg glæder mig :-)
Men samtidig er jeg altså også trist over at efterlade Line hjemme i DK. Hun kunne desværre ikke få fri, så hun arbejder og holder jul med kæresten.
Jeg ved selvfølgelig godt at hun nok skal hygge sig….men alligevel…jeg ville nu gerne have haft hende med!!

torsdag den 15. december 2011

Hjerter

003

lavet med hjertet, til helt særlig person, der godt kan lide turkis

004

og vist nok også er lidt vild med rensdyr :-)

001
Vi havde julefrokost igår, hos strikkesøstrene, men Irene kunne jo desværre , af gode grunde, ikke være med.
Så derfor lavede vi en slags pakkeleg til hende. 11 små pakker, lavet eller købt med hjertet. En fra os hver.

006

Jeg har lige været på sygehuset og afleveret kurven. Irene blev meget glad og rørt. Hun har det godt og sender mange  hilsner til alle jer der tænker på hende!

Jeg glemte desværre at tage billeder i aftes. Måske fordi det var så hyggeligt?
Jeg siger ihvertfald tusind tak til Birgitte for super lækker mad og husly, og tak til resten af flokken for en dejlig aften med grin og snak.

Ingen faktaboks på kuglerne.
Det er de samme som her og her.

søndag den 11. december 2011

En lille update.

Dagene går og jeg får ikke lavet indlæg.
Heldigvis får jeg dog strikket lidt. Mest småting der skal bruges til julegaver.
Så dem viser jeg lige om lidt.

Først vil jeg gerne lige vise jer denne flotte nye bog:

001

Der er rigtig mange flotte modeller i bogen.

003004

Flere af billederne er fotograferede på ishotellet i Sverige. Det gad jeg altså godt besøge engang.

005

Beklager billed kvaliteten. I skal selv se bogen. Den er meget meget flot!

OBS: Bogen kan bl.a. købes i Fandango og den koster 250 kr.
Den kan nu bestilles i webshoppen.

Her kommer så lige lidt fakta bokse om mine små projekter:

001

  • Faktaboks
  • Mønster: Efter hovedet
  • Garn: Uld/Cashmere fra Fandango (jeg ved ikke hvad det hedder eller hvor langt det løber)  Jeg har strikket det dobbelt for at få et groft indtryk.
  • Pinde: 8
  • Forbrug: 333 g
  • Bemærkninger. Jeg har strikket til der ikke var mere garn. Gaven er til en kusine i familien.

001

  • Faktaboks
  • Mønster: Drops 135-14
  • Garn: Cool Wool fra Lana Grossa købt hos Fandango
  • Pinde: 3
  • Forbrug: 87 g
  • Forbrug i år ialt: 7.342 kg
  • Bemærkninger: Huen er til en fætter i familien. Egentlig havde jeg strikket Studine til ham, men Line og jeg blev enige om at denne her var bedre til ham. Studine har fået en anden ejer, som allerede er vild med den :-)

søndag den 4. december 2011

Det er ikke så tit…

at jeg ser en give-away jeg bare være med til.
Men det så jeg i dag, og for at få 2 lodder med i puljen linker jeg lige.

giveaway_teaser_031211 (1)

Men det behøver i andre altså ikke! Jeg vil nemlig gerne vinde :-)

tirsdag den 29. november 2011

Flere julekugler

Line spurgte om jeg ikke ville lave nogle kugler til hende. Men de skulle altså ikke være lige så store som mine :-)
Så jeg lavede disse 4 til hende. De sad fast på hendes adventsgaver, som var en overraskelse.

003

Selvom man flytter hjemmefra er man jo ikke for stor til at få adventsgaver :-)

  • Faktaboks:
  • Mønster: Arne og Carlos
  • Garn: Supersoft
  • Pind: 2,5
  • Bemærkninger: Strikket med magic loop. Slog op med 8 tals opslagning, som også bruges til toe-up strømper. Det fungerede super fint.
  • Forbrug: 22 g
  • Forbrug i år ialt: 6.922 kg

Her får i også lige et billede af min adventskrans i år.

005

Selvom det vist teknisk set ikke kan kaldes en krans ;-)

mandag den 28. november 2011

Jeg er kommet til…

at sige ja til at undervise til Fiberfest i Ry!!

Men jeg er da godt nok kommet i tvivl om jeg kan klare det, når jeg ser det selskab jer er kommet i!

Der er bla. Anette Danielsen og Charlotte Kaa på programmet.

Hjælp! Jeg er da slet ikke god nok til at være i så fornemt selskab!!

CCF11102011_00000

Nå men, når man har sagt A må man jo også sige B. Jeg må vel tage en dyb indånding og springe ud i det. Så kryds lige fingre for mig, ikk’ Smiley, der blinker