onsdag den 19. august 2015

En dejlig fest.

I lørdags kom endelig dagen, som har været tænkt på og været forberedet til, i lang tid.
Per og jeg blev begge 50 år i maj/juni, men da vi ikke kunne få festlokalet før nu, ja så måtte vi jo vente.

Vi var heldige allerede at få nøgler til lokalet i tirsdags, og det betød så at vi slet ikke har haft stress.
Dejligt.
Onsdag fik vi pyntet lokalet og dækket borde (minus blomster)
Jelly Beans var en del af bordpynten. Det var rigtig fint :-)

   IMG_4595IMG_4596IMG_4597

Alle borde havde forskelligt farvede servietter (kan fortælle at det er fuldstændig håbløst at finde ensfarvede servietter!) og der var forskellige blomster på alle bordene.
Der var ikke bordplan, men…

foto (11)

Det fik vi en del sjov ud af, selvom det (selvfølgelig) endte med at man sad med dem man kendte ;-)

Per har et firma, der sælger dekorations artikler, og har derfor mange gode forbindelser.
Vi havde derfor besøgt en af hans kunder, et eventbureau, og lejet div. lysarrangementer.

                IMG_4584IMG_4585   

                                   IMG_4587IMG_4588                      

Lokalet var meget stort og kedeligt, og det hjalp rigtig meget og gjorde det super hyggeligt.

Maden var leveret af Anne, og jeg beklager, men jeg glemte fuldstændig at tage billeder af den!!
Men jeg kan kun rose hende ud over alle grænser.
Maden var super lækker og alle gæsterne var begejstrede.

Desserten havde jeg selv lavet.
Det blev et dessert/kage bord lidt ud over det sædvanlige ;-)
Per syntes jeg kammede lidt over, men jeg vil kun sige at der var ingen gæster der klagede ;-)

                                 IMG_0182IMG_0183

                     IMG_0179IMG_0180

                                           IMG_0176

Aftenen sluttede af med drinks, dj og dans.

                          IMG_0195IMG_0196

Vi var godt trætte næste dag, især fødderne var godt brugte.
Men det er jo heldigvis tegn på at det var en god fest ;-)

Vi havde “kun” 1 ønske, på ønskesedlen.
Penge til at rejse for.

IMG_0080IMG_4604IMG_4606

Og det fik vi.
Leveret på mange sjove måder.
På pengetræet var der Dkr, Nkr, Euro, Dollars og 100 kenyanske shillings.
Tror dog ikke rejsen kommer til at gå til Kenya ;-)

søndag den 9. august 2015

Travlhed og småtterier

På lørdag skal Per og jeg holde vores fødselsdag, og jeg har travlt med forberedelser.

Maden bliver leveret af Anne, men jeg står selv for dessert/kagebord.
Så der bliver lavet lister, bagt og lavet flere lister.
Noget af det der bl.a kommer på bordet er Oreo Kugler

              IMG_2372IMG_2373

De ligge nu i fryseren, sammen med hindbærsnitter, chokoladekage og småkager.
Jeg skal nok vise flere billeder, når det hele er færdigt:-)

På strikkefronten, bliver det mest til små projekter.

Bl.a et par vanter!
En veninde ringede, og spurgte pænt om jeg ville hjælpe.
Hendes far bor på plejehjem og har dårligt blodomløb, og har derfor hele tiden frysende blå fingre.
Han ønskede sig vanter.
Hvem kan sige nej til det?

Så jeg måtte straks i gang.
Jeg havde svært ved at finde en opskrift på tynde vanter i herrestørrelse, så jeg endte med selv at konsturere.
Per var håndmodel og der blev prøvet mange gange undervejs ;-)

IMG_2384

Jeg har også strikket en lille Bella cardigan.
Der kommer snart en lille pige i familien, og hun skal da selvfølgelig begaves.
Jeg havde 2 ngl. Cottonwool liggende på lager, og det passede lige til denne str.
Der er en lille rest tilbage som jeg tror bliver til en suttesnor. Der er så dejligt når alle rester er brugt op.

IMG_2400

I går var jeg en tur i Vejle på Texstilmesse. Det er en lukket indkøbsmesse.
Så er det dejligt at man kan trække i nogle tråde, og få Sys til lukke mig ind ;-)

IMG_4569IMG_4568IMG_4567

Her kan I se lidt af efterårets tendenser.

Herfra gik turen til Gl. Rye og strikkecafe hos Birthe

        IMG_4572IMG_4571

Det var super hyggeligt og meget fristende!
Birthe farver selv sit garn og det er utroligt smukt.
Jeg endte også med at købe disse 2 fed med hjem

                                   IMG_4574IMG_4573

Desværre kan I slet ikke se hvor flotte de er i virkeligheden:
I må tro mig, når jeg siger de er fantastiske :-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Eget design
  • Garn: Arwetta Classic
  • Farve: Grå
  • Str: Herre
  • Pinde: 2.5 mm
  • Forbrug: 50 g

 

  • Mønster:
  • Bella af Lene Holme Samøe fra bogen Babystrik på pind 3
  • Garn: Cottonwool fra Gepard, købt i Fandango
  • Farve: Lyserød
  • Pind: 2.5 og 3 mm
  • Forbrug: 100 g
  • Forbrug i år ialt: 5.839 g
      Forresten glemte jeg da også lige at vise endnu et lille projekt.
      En mini kutter
      IMG_2392IMG_2391IMG_2390

    Den er lavet af resterne fra Annette D’s Fiskekutter.
    Den er til gavekassen. Mon ikke der dukker et barn op engang, der kan passe den ;-)

    • Faktaboks
    • Mønster: Rilletrøje af Lene Holme Samsøe fra bogen Babystrik på pind 3
    • Garn: Isager Highland og Alpaca 2
    • Farve: Chili, Iceblue og fv. 11
    • Pind: 2.5 og 3 mm
    • Forbrug: 115 g
    • Forbrug i år i alt: 5.954 g

    mandag den 27. juli 2015

    Et fængselsbesøg

    I sidste uge, tog Per, Line og jeg til Horsens og besøgte Fængslet.
    Vi havde længe talt om at komme afsted, og nu hvor vejret ikke viser sig fra sin bedste side, var det jo oplagt.

    Jeg fik ikke taget så mange billeder.
    Man var ellers meget velkommen til at gøre det, jeg tror bare jeg var for optaget af at opleve, til at huske det.

    IMG_4527IMG_4526IMG_4523

    Jeg var meget imponeret over hvor mange ting man kunne se og hvor udførligt alting var beskrevet.

    Afdelingen for stærkt negativt styrende indsatte!
    Ja, sikke et mundret navn. Det var her Hells Angels og Bandidos sad, da der var bandekrig.

    Min onkel var lærer på denne afdeling og underviste i bl.a. dansk for disse fanger.
    Jeg fandt faktisk også et billede af ham, på et foto over alle de forskellige ansatte.
    Han døde desværre for mange år siden, af en hjerneblødning.
    Han var meget afholdt af alle.
    Og min farmor fortalte at både HA’erne og Bandidos gik sammen om en buket.
    Det var vist aldrig før sket, at de gik sammen om noget.

    Efter besøget kørte vi til Vrads Station og fik frokost hos Stationsforstanderinde Anne.
    Det var super lækkert og kan klart anbefales.

    IMG_4532

    Den sidste nye dille, jeg har kastet mig over (som min albue, gerne vil være med til) er Kumihimo.
    En cirkel, med riller i, som man kører snor over i forskellige mønstre.
    Det er lidt sjovt, og så går tiden da med det ;-)

    IMG_4535
    Man skal dog huske at holde tungen lige i munden.
    I starten gik det fint med blomstermønster, og pludselig havde den gule tråd forskubbet sig.
    Så er det bare med at starte forfra. Det er helt håbløst at pille op!

                                    IMG_4539IMG_4540

    Jeg har købt cirkel og garn hos Yarnfreak

    mandag den 20. juli 2015

    En slags overspringshandling.

    Jeg burde gøre rent….Det trænger….Rigtig meget!
    Det er jo ikke, fordi jeg ikke har tid..
    Men der er bare altid noget, der er lidt mere interessant ;-)

    Man kan jo f.eks altid slå op til et nyt projekt eller to!

    F.eks et par strømper i str. meget meget stor fod

    IMG_2345

    Eller Rajas Raglan til naboens barnebarn

    IMG_2351

    Eller et sjal til en ældre dame, der spurgte om jeg strikkede på bestilling og fik nej ;-)

    IMG_2349

    Strømperne, blev strikket, fordi jeg havde købt noget nyt sjovt garn i Citystoffer og Garn.
    Det er fra Regia, og garanterer at man kan lave 2 helt ens strømper!

                  IMG_2325IMG_2350
    Det blev de også, men jeg måtte forlænge dem, da garnet siger at der er nok op til str. 46 og den herre der skal modtage strømperne nok bruger str. 48.
    Jeg ved det ikke præcist, da det er en overraskelse, og han er på ferie lige pt, så det er meget spændende om de passer.
    Jeg skal nok vende tilbage, når han har fået dem.

    Blusen blev lavet fordi naboen havde besøg af barnebarnet, og jeg pludselig kom i tanke om noget garn jeg købte sidst år på Fanø.
    Det var tænkt til en drengebluse (evt. til en nevø) men nu blev det istedet til Vilfred ;-)
    Jeg syede en lille knap på for sjov. Tror måske jeg har fået den af Gitte engang.

                      IMG_2353IMG_2356

    Da jeg afleverede “det røde glimmersjal” til en veninde i sølvbryllupsgave, spurgte hendes svigermor, om jeg strikkede på bestilling.
    Jeg svarede med det samme nej, men sagde dog også at det kom lidt an på….
    Hun ville gerne have et sjal i sort!!
    Hun bor i Spanien og manglede noget over skuldrene om aftenen.

    Jeg besøgte Yarnfreak forleden, da Line og jeg ville prøve at lave Kumihimo armbånd.
    Her blev jeg enig med mig selv om at hvis man skal lave et sort sjal, så er det nu, hvor det er lyst og jeg kan strikke om dagen.
    Så nu er jeg i gang alligevel ;-)

                        FullSizeRender (5)FullSizeRender (6)

    • Faktaboks
    • Mønster: Alm. ribstrømper
    • Garn: Regia – Parifect
    • Str.: ca. 48
    • Pind: 2.5 mm
    • Forbrug: 100 g (hvilket er underligt, da jeg har brugt et 100 g’s nøgle og lidt ekstra?)
    • Lager: Nej
    • Bemærkninger: Jeg strikkede til der ikke var mere garn (det gule er med i nøglet og så brugte jeg Arwetta til tåen) Prøvede både på Per og Emil undervejs, men de har mindre fødder end modtageren, så jeg ved ikke om de er blevet alt for store

     

    • Faktaboks
    • Mønster: Rajas Raglan af Lene Holme Samsøe (fra Børnestrik på pind 3 1/2 – 4)
    • Garn: Dalegarn – Lerke (bomuld/uld)
    • Str.: 6 år
    • Pind: 3 og 3.5 mm
    • Farve: Blå
    • Forbrug: 270 g
    • Forbrug i år ialt: 5.689 g
    • Lager: Ja
    • Bemærkninger: Sluttede krop og ærmer af med 3 pinde glat på p. 3 før jeg lukkede af, for at få en rullekant som i halsen.

    mandag den 13. juli 2015

    Strip og strik, Mandala og Hækling

    Det er ikke så tit, man ser de ord i samme sætning ;-)

    Forrige mandag var der endnu engang Strikkebio.
    Et genialt koncept, med lys i biografen, strikkende kvinder (jeg har én gang, set en strikkende mand) og film.
    Nogen film er bedre end andre, eller sagt på en anden måde, nogen film er for mig, andre er ikke.
    Men det betyder jo så heldigvis, at der er noget for enhver smag!

    download

    I mandags, var det Magic Mike XXL.
    Ikke en film jeg normalt ville tage ind og se.
    Jeg havde ikke set den første, og havde egentlig ikke regnet med at jeg skulle se denne.
    Men forrige gang, til strikkebio, vandt jeg 2 billetter til filmen.
    Så jeg måtte afsted, men vil selvfølgelig samtidig også gerne støtte konceptet.

    IMG_4512

    Der var flere i biografen dennne gang (sidste gang var vi kun 10) og det endte med at være utroligt morsomt.
    Måske grinede vi mere end man burde, måske også på tidspunkter hvor man ikke burde have grinet (undskyld, hvis der var nogen der syntes vi var irriterende) men vi havde det simpelthen så sjovt.
    Jeg havde ihverfald svært ved, at tage filmen alvorligt ;-)

    I øvrigt, var filmen sidste gang, Pride.
    En fantastisk film jeg kun kan anbefale!!
    Jeg var fuldstændig vild med den!

    pride_ver3

    Nå, men tilbage til overskriften.
    Mandala…
    Line har flere “malebøger” for voksne, og jeg havde tænkt at det var en god ide at tage en pause for strikkeriet (af hensyn til albuen) og tegne lidt.

    IMG_2324

    Jeg tog fejl!
    En hel dag, med små tegne bevægelser, var ikke godt.
    Det var sjovt, og man kan sagtens blive fanget, men man (læs:jeg) skal ikke gøre det en hel dag igennem.

    Hækling!

    Ja, det havde jeg jo aldrig troet at jeg ville kaste mig over.
    Men det går lidt bedre med teknikken og jeg syntes det er sjovere.
    Sådan er det nok altid, altså at det man kan (eller bliver bedre til) er sjovt.

    Jeg har hæklet denne fine lille skoletaske til mine hæklenåle, som jeg fik i fødselsdagsgave.

              IMG_2340IMG_2338

      Den er lidt skæv og jeg fik også sat spænderne skævt på, men alt i alt er jeg ganske tilfreds

    • Faktaboks
    • Mønster: Gratis mønster her, det er en god veninde Ina, der har lavet det.
      Men jeg har købt et kit med garn, spænder og elastik her
    • Garn: Smart fra Sandnes
    • Farve: grå
    • Hæklenål: 3.5 mm (opskriften siger 3 mm, men jeg hækler stramt)
    • Lager: Nej, købt for et gavekort jeg fik i fødselsdagsgave :-)
    • Forbrug: 100 g
    • Forbrug i år i alt: 5.319 g
    • Bemærkninger: Nemt mønster. Husk at bruge en luftmaske til at vende med.(står ikke i opskriften)

    mandag den 6. juli 2015

    Strik, strik og lidt broderi

    Der er en enkelt fordel ved at være arbejdsløs.

    Man får en hel del strikketid ;-)

    Der er også en ulempe ved at være arbejdsløs (udover den åbentlyse, at man ikke har et job)

    Man får en en hel del strikketid…..og selvom jeg forsøger at minimere det, kan jeg nu begynde at mærke min tennisalbue giver lyd fra sig igen!!

    Så nu har jeg kastet mig over bøger og broderi. (det sidste var desværre ikke bedre for albuen)

    Jeg har strikket en sommerbluse

                       IMG_2315IMG_4502

                                                    (se venligst bort fra vasketøjet i baggrunden)

    Godt nok har jeg fået en del sol i år (endnu en fordel ved at være arbejdsløs) men billedet snyder!
    Så brun er jeg altså heller ikke ;-)

    Jeg var til super hyggelig strik på Dokk1 i lørdags med Susanne

                                           IMG_4508

    Og efter at have nydt solen et par timer i går formiddag, trak jeg ind i skyggen i middagsheden med is, saft og broderi ;-)

    IMG_4510

    • Faktaboks
    • Mønster: Stribet ryg og skæv sidesøm af Stine Hoelgaard Johansen (Hendes Verden tillæg nr. 25/2015)
    • Str. L
    • Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn
    • Farve: Hvid, lyseblå og lys mint
    • Pind: 2.5 og 3 mm
    • Lager: Ja, købt i Odense i marts
    • Forbrug: 279 g
    • Forbrug i år: 5.219 g
    • Bemærkninger: Hurtig, nem og sjov at strikke. Vil dog pille halsen op, da jeg ikke er tilfreds. Syntes den er blevet lidt klumpet. Tror det ender med en rullekant i stedet.