Uden ord.

 I mellem jul og nytår fik jeg en chokerende nyhed.

Gitte fra Kreativiteter vågnede ikke op, d. 24. dec.

Der var ingen forvarsel, hendes hjerte holdt pludseligt op med at slå, imens hun sov.

(Billedet lånt fra Gittes IG)

Gitte og jeg har kendt hinanden i mange år.

Vi mødtes igennem en af mine svigerinder, der havde været veninde med Gitte i (nu) mere end 38 år.

På det tidspunkt var jeg begyndt at følge forskellige blogge. Gittes var selvfølgelig en af dem.

Til en familiefest sidder vi ved siden af hinanden, og vi taler (selvfølgelig) om strik og blogge.

Hun puffer til mig og siger at det kan jeg da sagtens finde ud af.

Så jeg går hjem og kommer i gang. 

Mit første indlæg var d. 30. april 2008 og Gitte var den første der kommenterede.

I august samme år, mødte vi op i Musikhuset, hvor der blev afholdt WWKIP 

(World Wide Knit in Public Day).

Vi var ikke specielt imponerede, og blev enige om at det kunne vi da gøre bedre ;-)

Derfor inviterede vi alle der kunne være interesserede, til at komme hjem til mig og strikke.

Det blev en stor succes.

Således startede Strikkesøstrene.

Vi har haft så mange dejlige oplevelser sammen.

Ture til Fanø, Todbjerg og Garnstafet.

Strik hos hinanden i haven eller stuen.

I starten altid med kaffe og kage, nu udvidet til frokost efterfulgt at kaffe og kage.

Vi holder julefrokost med pakkeleg.

Der bliver altid (udover strik) altid snakket om familie, venner, problemer, glæder og sorger.

Gruppen har sagt farvel til medlemmer og sagt goddag til nye.

I 2012 måtte vi sige et tungt farvel til Irene.

Og nu har vi også sagt farvel til Gitte.
Hun blev kun 56 år.
Jeg håber hun nu sidder i strikkehimlen, sammen med Irene og Anne.

Det er svært at finde ord.

Faktisk er det meget nemmere at opremse hvordan vi mødtes og hvad vi har lavet sammen.

At skrive hvad Gitte har betydet og hvordan Gitte var, det er meget sværere.

Gitte, som elskede sin familie, og efterlader Lise, Søren og Jørgen, der nu skal finde vej i livet uden hende ved deres side.

Gitte, som strikkede de fineste ting, og havde rødglødende pinde.

Gitte, der arbejde meget, men altid havde tid til venner og familie, en løbetur eller gåtur med hunden.

Gitte, som var så stor en del af vores liv og strikkeliv.

Hun efterlader et stort hul i vores alles liv.
Hun vil altid leve videre i vores hjerter.

Halløjsa..

 Jeg har længe haft lyst til at begynde at blogge igen, i det små.

Men som jeg skrev i forrige opslag (som er rimeligt gammelt) drillede det hele.
Jeg syntes det er nemmere at bruge telefonen eller Ipaden, og vil helst bruge en app,
men jeg kan ikke lige finde en der virker som jeg gerne vil have at den skal.
Så nu bliver det helt "gammeldags" på computeren, indtil jeg finder en anden løsning.

Til nytår sidste år, havde jeg bestemt at 2020 skulle være året, hvor vi skulle se venner og bekendte, og ikke mindst familie vi ikke havde set længe.
Der var planlagt påskefrokost med min mors familie, jeg ville have inviteret svogre, svigerinder, nevøer og niecer til fødselsdag, og vi skulle have haft besøg fra USA.
For første gang i måske 14 år skulle min bror komme med drengene og hans nye kone.
Det havde vi glædet os utroligt meget til.

Men......alt blev aflyst :-(
ØV hvor var det bare træls!

(billede fra Pinterest - Britta Elmstrøm)

Men det var jo ens for os alle.
Og jeg har haft utroligt travlt i butikken, så jeg klager på ingen måde.

Der er mange der har sagt at de har fået strikket rigtig meget under Corona.
De har sikkert været hjemsendt eller arbejdet hjemmefra.
Den ekstra strikketid har jeg ihvertfald ikke mærket.
Jeg var alene i butikken i flere måneder og havde ingen ferie overhovedet.

Det er ikke fordi jeg ikke har fået strikket noget som helst.
Men jeg vil ikke begynde med at opremse alt hvad jeg strikkede sidste år.
Du kan se det hele på Ravelry, som altid er opdateret ;-)
Jeg vil dog lige vise hvad jeg fik strikket til julegaver 2020

8 par strømper til Line og hans kæreste, Emil og hans kæreste, Lines veninde, min veninde og en nevø og hans kæreste.
Derudover fik Lines kæreste også en Star Wars hue.
Alt er strikket i Arwetta, så det er nemt at smide i vaskemaskinen ;-)

Årets første færdige strik blev en cardigan til mig selv.

Sjovt nok var årets første færdige projekt til mig selv 2020 denne her:

(Kan se at jeg helt tilfældigt, har samme bluse under, på begge billeder)

Jeg strikker ikke ret tit samme model flere gange (undtagen småting som strømper og huer), men denne cardigan har jeg simpelthen været så glad for, at jeg var nødt til at strikke den igen i en anden farve.
Måske jeg skal begynde at overveje hvilken farve jeg skal strikke til næste år :-)

Faktaboks:
Model Waterlily fra Laine Magazine 8 (findes også i dansk oversættelse, som løs opskrift)
Str. XL
Garn: Pura Lana fv. 748 og Kid Seta Tweed fv. 778 fra Gepard Garn.
Pind 4 mm
Ændringer: Ribben er forkortet da jeg ikke er så vild med den meget brede rib forneden på både krop og ærmer. Ærmerne er også forkortet.

Nå, men det blev ordene i denne omgang.
Jeg vil prøve om jeg ikke kan være lidt mere tilstede herinde fra nu af :-)

Blog problemer

Jeg har forsøgt at lave indlæg flere gange.

Har lavet fine lange indlæg med mange billeder, i appen BlogTouch som jeg har brugt igennem længere tid.

Men af en eller anden grund driller det mig, og lige midt i det hele forsvinder billeder og tekst.

Efterhånden er det jo mest fra Ipaden jeg blogger.

Det er sjældent at jeg bruger computeren. 

Men hvad bruger I andre?

Forslag og ideer modtages gerne 😊

En kolbøtte. Del 9

Hvordan har du det?

Fint!

.

.

.

Det er der mange der spørger, når de ser mig.

Og jeg har det fint..

- for jeg er her jo!

- jeg er igennem behandling

- kontrollerne er fine

MEN

Der er bivirkninger af behandlingen, og dem har jeg også.

Men man orker ikke at gå hele listen igennem, når man taler med folk.

Og bivirkningerne forsvinder jo heller ikke alligevel, dem skal man lære at leve med. 

I får lige min remse, så I kan se hvorfor jeg siger fint ;-)

- ondt i hofterne og knæene (bivirkning fra Tamoxifen, som er anti-østrogen jeg skal tage i 10 år, for at forebygge tilbagefald) det gør især ondt, når jeg skal op ad trapper (hvor jeg så også mister luften) når jeg skal rejse mig fra en stol eller hvis jeg har siddet på hug.

- jeg har stadig problemer med at jeg mister luften når jeg anstrenger mig.

Og der skal ikke ret meget til, før jeg pruster og stønner (bivirkning fra kemo) 

Og det hjælper jo heller ikke at man har taget på. 

- vægtøgning (endnu en bivirkning fra Tamoxifen) 

- hedeture (Tamoxifen har kastet mig ud i overgangsalderen) Jeg ville jo alligevel være kommet i overgangsalderen, men fordi jeg ikke var i overgangsalderen da jeg begyndte på behandling, er det måske blevet mere voldsomt end det ellers ville have været. 

Men det er selvfølgelig svært at sige helt præcist.

Jeg har i en overgang haft 4-6 hedeture hver nat. Det er hårdt ikke at få sin nattesøvn, men det går heldigvis bedre.

Nu får jeg kun et par stykker, og de er ikke så voldsomme mere, så måske kroppen er ved at finde et “normalt” leje.

Jeg har ikke tal på hvor mange jeg har om dagen. Men det er en del. 

Jeg må ikke drikke Rødkløver, da det er planteøstrogen, og man kan godt få noget der hjælper, men det har også bivirkninger (bl.a. tørhed i slimhinderne) og det orker jeg egentlig ikke.

- træthed (det er blevet bedre, men jeg er stadig ikke helt på samme omdrejningerne som før) Det hjælper heller ikke at man ikke får sin nattesøvn. 

- min hukommelse er blevet virkelig ringe. Jeg har små sedler liggende alle vegne. 

Det er utroligt svært at vænne sig til, jeg plejer at være ret god til at huske. 

- mindre gener i brystet og armen, hvor jeg er opereret. (der er også stråleskader) Har fået hjælp af en fysioterapeut, så det går fremad. Laver øvelser hver morgen og aften.  

- i småtingsafdelingen, er sår i næsen (bivirkning fra kemo, der påvirker slimhinderne) og ondt i fødderne ind i mellem. (også fra kemo)  og meget tørre fødder, samt tynd sart hud under armen (stråleskader) som skal smøres med tyk creme. Den sarte hud betyder også at jeg ikke kan bruge bh`er med bøjle i øjeblikket. 

- bekymringer/tanker om tilbagefald. De er svære at undgå. De kommer altid op når man har ondt et eller andet sted. Selv en lille bums, kan give bekymringer. 

Jeg har heldigvis ikke (endnu) lymfødem i armen, hvor jeg har fået fjernet lymfer.

Men man siger at man kan opleve senfølger helt op til 20 år efter man har været igennem behandling.

Så jeg krydser fingre for at der ikke dukker mere op.

Og at jeg er blandt de 77 % :-)

Billede fra Støt Brysterne/Instagram 

Selvfølgelig strikkes der også..

Jeg har altid gang i strikkepindene.

Det er afslappende, både for kroppen og hovedet.

Jeg er sikker på jeg ikke er den eneste der har det sådan.

Og så kan man jo altid forny sin garderobe, når man har brug for det.

Jeg manglede en sommer cardigan.

Så måtte pindene i gang igen.

Jeg strikkede modellen Iris, fra Else Schjellerup, i Dunlin garn

  

Den er utrolig behagelig at have på.

Dog er ærmerne blevet alt for lange, så jeg skal lige have kortet dem af.

En sommertop, har jeg også strikket.

Fra samme designer, i samme garn (dog en anden farve). Modellen hedder Rosita.

Jeg har også fået nye briller, og nyt mærkeligt hår, der lever sit eget hår ;-)

Toppen blev strikket i forbindelse med Garnstafet.

Begge mine ansatte, Trine og Pernille, havde også strikket Rosita.

Dette var vores søndags outfit til Garnstafet.

Vi fik nemlig besøg af Else Schjellerup og hendes modeller.

Og så var det jo helt oplagt at være iført hendes model.

Lørdags outfittet var syet, men også med garn som emne

Og det fik vi godt nok mange søde og sjove kommentarer på :-)

Jeg har haft fødselsdag, og fik en overlock maskine i gave.

Så jeg syede bluse til både Trine (til venstre) og mig selv.

Pernille syede selv nederdel. :-)

Masser af god mad, og taknemmelighed

Da jeg blev syg, var Per ved min side hele tiden.

Han hjalp også i butikken, så godt som han nu kunne.

Pernille, som jeg har ansat, hjalp også, så meget hun kunne.

Og derudover var der 3 fantastiske kvinder, der stillede op og hjalp.

Uden alt den hjælp, havde det været svært at få butikken til løbe rundt.

Jeg er fuld af en uendelig taknemmelighed over for alle disse mennesker.

Og som en lille tak, havde jeg inviteret dem alle på Kähler Villa Dining forleden.

Vi havde en fantastisk aften, med god mad og vin og det var simpelthen så hyggeligt.

 

                    

Lamme-carpaccio - Asparges med rejer - Oksemørbrad - Pandekager med is



Forrige jul overraskede Per mig, med et fantastisk gavekort til Frederikshøj
Vi bestilte bord i september (man skal være ude i god tid), men da jeg blev syg, aflyste vi igen.

Jeg vidste jo ikke hvordan jeg ville have det, og sådan en aften skal man have fuldt udbytte af.

I lørdags lykkedes det så.

Vi var afsted med vores gode venner, og havde en fuldstændig magisk, fantastisk, utrolig, imponerende aften.

Kähler laver super god mad, men dette var i en liga for sig selv.

De har fået 1 Michelin stjerne, og den er meget velfortjent.

Vi fik 12 retter, vine, snacks og kaffe med sødt.

Her er lidt billeder:

Først snacks

De første 4 retter: Blæksprutte - Knivmuslinger - Caviar - Pigvar

De næste 4 retter: Jomfruhummer - Tun - Skovkylling - Kalvebrisler

De sidste 4 retter og sødt til kaffen: Æg - Rabarber - Æble - Guldbarrer

Billedet med alle de små glas, var sødt til kaffen.

Man kunne få lige så meget man havde lyst til. 

Men jeg var simpelthen så mæt, at jeg var nødt til at springe over. 

Dagen efter var vi ret matte. 

Heldigvis ingen hovedpine (også selvom vi fik ret meget vin)

Det var min fødselsdag, så den blev afholdt meget afdæmpet, med besøg af min svigermor til eftermiddagskaffe og børnene der kom forbi til aftensmad, som vi hentede hos verdens sødeste græker 

Jeg fik dejlige gaver, som alle var højt på ønskelisten.

Så kan man vist ikke ønske mere :-)

Udflugter

For et par weekender siden kørte vi en tur til Blåvand, for at se Tirpitz.

Det var utroligt spændende, og kan varmt anbefales til alle.

  

Museet ligger under klitterne og er tegnet af Bjarke Ingels, og har et utroligt spændende lysinfald og skæve hjørner.

  

Der er flere forskellige udstillinger.

Den ene handler om livet ved Vesterhavet. Helt fra tiden med mamutter, og frem til nutiden.

I mens vi gik derinde gik der er 3D show igang med fantastiske lyseffekter på væggen.

Der er en spændende afdeling om rav.

Hvordan det er opstået, hvor man finder det og hvad det har været brugt til igennem tiden.

Der er også en en fin udstilling af smykker med rav, og operahuset i Sidney, udført i rav.

  

Man kommer også ind i resterne af bunkeren, som har lagt navn til museet.

 

Den sidste afdeling, var om livet under krigen.

Man hører flere forskellige menneskers virkelige fortællinger.

Bl.a en tysk soldat, en dansk ingeniør, der bygger bunkere, en kvinde der forelsker sig i en tysk soldat og en tysk desertør.

Under hele besøget lytter man til fortællinger og beskrivelser i en lille dims man får udleveret er indgangen.

Det er den eneste ting, jeg må sætte en finger på.

Nogen af fortællingerne er ret lange og man bliver træt i hovedet af alt den lytten.

Jeg savnede at jeg selv kunne læse noget, og skimme det jeg ville skimme.

Jeg endte med at springe noget over, fordi jeg ikke orkede at lytte til mere.

Ærgerligt.

Men så må jeg jo bare komme en anden gang og høre resten ;-)

Vi holdt en pause halvvejs og fik lækre fiskefileter i cafeen.

Det var godt for både hoved og mave

I denne weekend gik turen nordpå.

Til Saltum Uldfestival.

Jeg havde bestemt at jeg ikke orkede at køre så langt, men da Per sagde at han godt ville køre, så slog jeg til med det samme.

Jeg fik overhovedet ikke taget billeder deroppe.

Vi nød vejret, fik hilst på mange kendte ansigter og jeg fik handlet lidt garn ;-)

Alt garnet er fra Garna og utroligt lækkert.

Jeg kendte ikke firmaet, men de har så også kun eksisteret siden december.

Det er spændende kvaliteter med bl.a Yak, cashmere og alpaca.

Jeg gramser og tænker over hvad jeg skal bruge det til.

Det er kun det lyserøde som jeg ved hvad skal ende med. Et sjal, som jeg også købte opskrift til.

Det skal bruges som gave.

Og så skal I da også lige se den smukke buket jeg fik af Line til mors dag.

Ikke noget vi ellers gør så meget ud af, men det jo altid dejligt at få blomster ;-)