I aftes var vi til Lancier på Lines Gymnasium. Hvor var alle de unge mennesker da bare fine. Der var så utrolig mange flotte og forskellige kjoler. Lange, korte, "det store skrud", smalle, megeeet udringede, tækkelige, gule, sorte, røde og især blå. Jeg har ikke billeder af dem, da jeg ikke ved om de er interesserede i blive vist på denne blog. Men jeg kan da lige vise Line i hendes flotte kjole. Jeg syntes simpelthen hun var så smuk (siger den stolte mor), og et billede at den lige så stolte lillebror :-)
Drengene var helt sikkert også flotte. Men der er jo ikke så mange forskelligheder. Der er selvfølgelig nogen der stikker lidt ud, med sjove sko, en rød skjorte, en ternet jakke osv. Så på den måde er der jo lidt at kigge på, men det sjove var nu at se, hvem der havde lånt af sin far (det var da vist lidt for stort) eller af en ven (det var lige lidt for lille) eller lejet. Uanset hvordan de havde fået deres jakkesæt el.lign. var de meget voksne at se på :-)
Dansen gik også rigtig godt. Det er jo ikke nogen nem dans, men jeg var meget imponeret over hvor flot de klarede det. Desværre dansede Line inde midt i salen så det var lidt svært at se hende, men hun klarede det rigtig flot og havde det rigtig sjovt! Og det er vel det vigtigste. Bagefter tog de unge mennesker på casino inde i Århus og derefter i byen. Det er der tradition for, og det havde også været rigtig godt sagde hun. Hun tager sig lige en middagslur :-) Det er hende vel undt!
Hvor er hun smuk. Sønnen ser også godt ud ;-)
SvarSletDejligt at de have en god aften, og alt gik som det skulle.
Det er så dejligt når vores unge mennesker får de gode og store oplevelserr med sig - og det er vel enhver piges drøm at komme i en
SvarSletgallakjole ;-)
Dejlig datter du har. Og jeg kan se, at hun går på et dejligt gymnasium, hvor jeg selv blev student i 1977. Da var gymnasiet næsten nyt, og der blev bestemt ikke danset lanciers. Det var ALT for borgerligt.
SvarSletJeg venter på at skulle til lanciers på Katedralskolen med min 3.-fødte. Hun har købt kjole, og hun glæder sig. Det gør vi andre også, hendes søskende ikke mindst. De to store har været igennem det, og lillebror går i 1.G, så han har det til gode.
Herlig tradition.
Tak Gitte. Jeg måtte lige have Emil med. Det er ikke så tit jeg får lov at tage billeder af dem sammen, og det var faktisk ham der gerne ville stille op :-)
SvarSletSigrid: Jeg har aldrig selv haft fornøjelsen af en gallakjole, så jeg nød det ekstra meget.
Eva: Ja det er en dejlig tradition. Og man kan se at alle de unge nyder det meget. Man må da sige at du efterhånden har prøvet det nogle gange :-) Men det er sikkert en lige god oplevelse hver gang!
Hvor er hun smuk, din datter ;-) det er en meget speciel aften, tre år er ved, at være til ende, så det er sådan en herlig tradition med gallafest...
SvarSletHvor er hun skøn i den blå kjole, og et dejligt billede af bror og søster - det er sjældent man kan fange sine børn samtidig! Godt at hun havde en fin aften.
SvarSletSom allerede sagt, hvor ser hun godt ud i den kjole og dejligt at hun har haft en god aften.
SvarSletSmuk, smuk ung pige i en drøm af en kjole. Dejligt at aftenen forløb perfekt.
SvarSletOgså en flot resultat med den røde bluse
Hvor er hun smuk, Tine. Den kjole passer hende som en drøm. Syede selv min dengang for længe siden og husker stadig fornemmelsen af at være "dressed up".
SvarSletSikke en smuk datter du har.
SvarSletDet er en stor aften.
Yt.
Hvor er hun dog en smuk pige, Tine - hun ser fuldstændig fantastisk ud :-)
SvarSletOgså et skønt billede af begge dine børn - dem har du været heldig med :-)
Tusind tak alle sammen.
SvarSletDet var helt sikkert en fantastisk aften :-)
Hvor er hun smuk. - Igen kan jeg godt lide det enkelte valg, den klæder hende, og omvendt.
SvarSletKan godt forstå, brormand også var stolt. :-)
Tak, Nette :-)
SvarSletHun vidste fra starten at hun ville have en enkel kjole, da hun jo ikke er højere end mig.
Jeg syntes også at hun er meget smuk i kjolen.