Er der noget færdigt strik, som ikke er blevet pillet op undervejs! Hvad siger i så? :-)
Sokker, strikket fra tåen og op, og to ad gangen. Jeg kan egentlig godt lide ideen om at lave 2 på en gang, men jeg syntes ikke det har været nemt. Måske skal jeg bare prøve nogen flere gange. Jeg kan se at Dorthe og jeg har haft nøjagtig samme problemer. Pindene vikler sig sammen og pludselig sidder man med en løs pind i hænderne :-) Så jeg endte med at lave dem en ad gangen med magic loop. Det syntes jeg altså er nemmere.
Jeg blev også færdig med en lille ting til Operation Påskeglad. Jeg har fået adressen på modtageren, og da det ikke er en jeg kender (tror jeg nok), vover jeg pelsen og viser den her.
Adressen er på en mand, så jeg strikkede en varm hue. Og så håber jeg han kan bruge den :-) Der kommer også lidt andet godt i pakken, som jeg regner med at sende senere i dag. Og så kan jeg jo bare vente spændt på at få min egen pakke :-)
- Faktaboks
- Mønster: Basic Women Toe Up Socks fra bogen Knittng More Circles Around Socks
- Garn: Wolle Rödel Sport & Strumpfwolle Tweed, købt i Frankfurt
- Farve: Grå tweed
- Forbrug: 50 gr.
- Str: 37
- Pinde: 3
- Bemærkninger: Som nævnt ovenover, er jeg ikke helt overbevist om denne metode. Jeg syntes også at tåen er lidt spids. Jeg syntes iøvrigt også at det var svært at lukke løst nok af. Er der nogen der har en god ide? Men jeg prøver gerne igen, og håber at det går bedre anden gang.
- Faktaboks
- Mønste: Basic Guy Beanie (Ravelry)
- Garn: Noget uldgarn jeg engang har købt i Netto
- Farve: Brun med lidt striber i blå og grøn
- Forbrug: 50 gr.
- Pinde: 4 og 4,5
- Bemærkninger: Jeg er ikke så vild med det her garn. Jeg tror det ryger til SFO'en næste gang jeg rydder op.
Hej Tine,
SvarSlethttp://www.paapinden.dk/blog.php beskriver lige præcis den metode jeg bruger til sokketæer, dvs man starter med at tage ud på hver pind, og skifter så over til hver anden pind. Det giver gode resultater her i huset. Mht aflukning, så synes jeg Jeny's Surprisingly Stretchy Bind-off (http://www.knitty.com/ISSUEfall09/FEATjssbo.php) er netop det, overraskende elastisk. Eller også kan jeg godt lide "k1p1 bind-off" (nr 8 på siden her: http://www.knittinghelp.com/videos/casting-off) - nu jeg kommer i tanke om det, så er det laaaaang tid siden jeg har brugt andre metoder end de 2.
Hej Kairi. Velkommen på bloggen :-) Og tusind tak for de fine link. De er lige nøjagtig sådan en tåspids jeg gerne vil have. Og den aflukning ser rigtig god ud. Den skal helt sikkert snart afprøves.
SvarSletFlot herrehue og lækre sokker:-)
SvarSletDet er svært at lære en gammel cirkushest nye tricks ;-) Nu, hvor vi er så garvede strikkere, gider vi ikke, at nye metoder tager tid at lære, men det GØR de - giv det en chance mere, jeg er overbevist om, at du bliver glad for det, når først det kører :-)
SvarSletAt tæerne bliver spidse forstår jeg simpelthen ikke, det er ingen af mine blevet!
Vi skal vist snakke Toe-up og Two-at-time næste gang, vi mødes :-)
;-) Så svinder det da lidt i garnlageret ;-) De ser lækre og varme ud, og god idé med en håndlavet påskegave.
SvarSletJeg skal prøve toe up på et tidspunkt, og så må vi se om jeg også sidder med pindende viklet ind i hinanden.
en fin hue, mon ikke hr.ukendt bliver glad for den :-) Jeg har faktisk ikke noget imod at strikke med strømpepinde, men ideen om at klare begge på en gang er meget fristende.
SvarSletSkøn og meget maskulin hue. Det kan modtageren kun blive glad for.
SvarSletTak Irene :-)
SvarSletLene: Jeg har bestemt ikke noget imod at prøve igen. Jeg vil nemlig rigtig gerne lære det. Jeg overvejer også metoden med 2 ad gangen, med magic loop. Det skal ihvertfald også prøves :-)
Hvad der er sket med den spidse tå ved jeg ikke, men et eller andet er ihvertfald galt :-)
Gitte: Ja, lidt har jo også ret :-) Da jeg så at jeg havde trukket en mand i Operation Påskeglad, syntes jeg det var oplagt med en hue. Bagefter er jeg dog lidt ked af at jeg har strikket den i sådan noget dumt garn.
Lykke: Det håber jeg da :-) Jeg har aldrig brudt mig om at strikke med strømpepinde, så da jeg lærte at strikke med magic loop, syntes jeg det var en hel ny verden der åbnede sig for mig :-)
Dejlig med et par varme sokker. Jeg har ikke prøvet at strikket sokker på 2 rundpinde endnu, men det skal da prøves en gang.
SvarSletFlot hue du har strikket, den bliver vedkommende da gald for.
Knus
Helle
Fine sokker blev det da til.. Måske jeg skal i lære en gang ;O)
SvarSletOg hvem var det så liiige der glippede det strik in i søndags... Argh! Katja var her og jeg spekulerede ikke mere over det, før jeg lige tjekkede min kalender mandag morgen.. Hmm, ikke godt! Men der må blive en anden gang. Måske jeg selv finder på at holde noget :-)