fredag den 30. september 2011

Fanø Del 4 (og så er det vist også slut)

Indtryk fra Fanø:

Forsamlingshuset:

002

Den Gamle Skole:

005

Christel Seyfarths butik:

027

Stranden:

022

Hjemtur:

052

Godt og skidt:

Alt for mange mennesker på alt for lidt plads i forsamlingshuset, skolen og hos Christel (når vejret nu var så godt, kunne man godt sætte lidt telte op)
Alt for dårlig skiltning, det var svært at finde rundt, når man ikke har været der før
For dårligt at der ikke var et kort over øen i programmet.
Det var ikke smart at have undervisning både for oven og forneden i cafeteriet hos Rødgård camping i Rindby på samme tid. Helga Isager og AD skulle passe på ikke at overdøve hinanden.

Fantastisk vejr!
Fantastisk at møde så mange glade kvinder på et sted.
Fantastisk at man kan genkende og blive genkendt på det strikketøj man har på :-)
Stemningen på hele øen var helt speciel, og den kan man ikke få nok af :-)
Tak til dem der prikkede til mig! Det var super hyggeligt at møde jer.
Ærgerligt at jeg ikke fik hilst på alle dem jeg gerne ville møde!
Næste gang skal jeg vist have lavet nogle aftaler med dem jeg rigtig gerne vil mødes med.

Tak for en dejlig weekend Fanø. Jeg kommer helt sikkert tilbage om 2 år :-)

torsdag den 29. september 2011

Fanø Del 3

Selvfølgelig blev også der købt ind!

Jeg havde på forhånd bestemt at jeg ville købe AD’s nye bøger. Og Annette var så sød at signere dem! Dejligt.

001

Det første køb jeg gjorde var til denne fine Schellerup vest, jeg vil dog lave den om til en lille cardigan med 3/4 ærmer. Knapperne er fra Benthe Sahl!

057

Jeg købte også Karen Noe garn, hos Uldsnedkeren til blomsterkjolen. (De var 5 kr billigere pr. nøgle end Karen Noe selv, og så gav de 15 % rabat oveni ! )

055


Hos Kunstladen fandt jeg dette Isager garn til halv pris. Det kunne man da ikke sige nej til :-)

056

Denne Masai top var også til halv pris samme sted.

053

Og sidst men ikke mindst købte jeg dette kit, hos Kastaniestrik. Jeg tror det skal strikkes til en julegave.

059

Så alt i alt, syntes jeg selv jeg var meget beskeden…Det kunne ihvertfald have været meget værre ;-))

Og læg så iøvrigt lige mærke til at der næsten ikke er noget lilla. Jeg øver mig i at prøve andre farver!

Fanø Del 2

Som den eneste af strikkesøstrene havde jeg meldt mig til workshop.
Jeg skulle høre og se Annette Danielsen fortælle om Kunsten at strikke en Ø.

039
Jeg har hørt Annette før, og hun var som altid en fornøjelse at se og høre!
Denne gang havde hun alle sine modeller med, og fortalte lidt om alle sine bøger.

045

Og selvfølgelig om de sidste nye bøger.  De kom begge 2 med hjem, som planlagt :-)

060

Efter fortælling var der fri strik efter AD’s fine kompendie.

042

Jeg øvede mig på Sprogø, den skal jeg nemlig have strikket til Per.

061

Pers bemærkning, da jeg viste ham prøven var: Og det betalte du 450 kr for??

062

Og han har jo ret, det ser jo ikke ud af meget ;-)
Men det var nu alligevel alle pengene værd syntes jeg!

onsdag den 28. september 2011

Fanø Del 1

Det var mit første besøg på både Fanø og Strikkefestival. Men absolut ikke sidste.

020

Hvor er det dog en dejlig ø, med mange skønne steder, og smukke huse.

019

Især i Sønderho hvor vi boede og hvor vi var mest.

016

Vi boede i dette dejlige sommerhus, som Irenes veninde ejer, og som fortalt før, havde vi Michael til at lave fantastisk mad til os! Det var luksus siger jeg jer!.Maden blev spist inden jeg fik taget billeder af det, men jeg kan fortælle at det bl.a  bestod af græskarsuppe, jomfuhummerhaler, lammekølle, kalveculotte og 3 slags kartofler. Heldigvis ikke på samme tid :-)
Derfor var det selvfølgelig også ærgerligt at den dessert jeg havde lovet at tage med, mislykkedes totalt.
Jeg havde glemt at komme smør i lagkagebundene, og så bliver de altså noget tunge kan jeg godt afsløre!

013

009

For at det ikke skulle være løgn, mislykkedes den kage også, som jeg havde bagt til vores møde med Marianne, Anne, Sylvia og Judith. Denne gang tror jeg grunden var at jeg havde brugt frosne bær og ikke friske som opskriften sagde. De havde vædet for meget, og kagen var derfor helt flydende i midten! ØV!

049

050

051
Nå men vores alt for korte sommerhusmøde, var nu alligevel super hyggeligt!! Tiden fløj afsted, og vi havde sikkert siddet der endnu, hvis ikke Michaels mad havde kaldt :-)

Som tak til Michael, havde vi købt en kurv med spændende italienske lækkerier, og jeg havde strikket et halstørklæde til ham. En mand til strikkefestival uden strik, det går virkelig ikke :-)

      001002

  • Faktaboks
  • Mønster: Spindelvæv af Annette Danielsen
  • Garn: Alpaka Premium fra Schachenmayr købt hos Fandango
  • Farve: Koksgrå, dyb rød, og turkis/ petroleum (farverne snyder på billedet)
  • Pinde: 6
  • Forbrug: 122 g
  • Forbrug iår ialt: 6.129 kg

tirsdag den 27. september 2011

Opdatering fra Fanø

Kommer imorgen…det lover jeg :-)

003

Dagen i går og idag er meget hektiske, imorgen ser indtil videre mere rolig ud!

Så bare vent! Jeg vender tilbage :-)

torsdag den 22. september 2011

Dagens tjekliste.

 

Jobansøgning tjekliste

  1. 2 timers træning…..Tjek!
  2. Lave dessert til Fanø…..Tjek
  3. Pakke til Fanø….Tjek (næsten)
  4. Pakke strikketøj til Fanø…Tjek (næsten)
  5. Menstruation ….Tjek (ØV  ikke planlagt!!)
  6. En tur i Fandango….
  7. Besøge Farmor….
  8. Strikkecafe Hos Sofies Forældre…
  9. Strikkecafe i Fandango…

Hold da op jeg glæder mig til imorgen :-)

onsdag den 21. september 2011

Store beslutninger

Ja, for hvad skal man have med af strikketøj, til Fanø?
Og jo, jeg kender mig selv godt nok til at vide at det ikke skal være alt for indviklet. For når man er i strikkesøsterselskab, og i det hele taget i selskaber hvor der snakkes og strikkes, så skal det være simpelt!
Det har jeg nemlig lært af erfaring :-)

002

Den stribede zebra skal helt sikkert med! Den skal snart være færdig og den er nem!

001

Måske denne vest, jeg “kom til” at slå op til forleden? Den er også rimelig simpel, altså bortset lige fra snoningerne :-)

Hmm, hvad har jeg ellers??
Måske Cecilia? Den trænger også til at blive færdig, og den er sådan set også nem.

Måske man skulle starte noget helt nyt op? Noget nemt der ikke fylder noget?
Der er vel altid lidt garn på lageret der kan bruges :-)

Og så vil jeg meget gerne tilslutte mig Irene og Lenes opfordringer!!
Husk at prikke til mig, hvis i genkender mig! Jeg kan meget vel være optaget af at snakke eller gramse på garn eller kigge på spændende ting, så jeg ikke opdager dig!!^
Eller måske kan jeg ikke genkende dig!
Og tænk engang hvis jeg ikke fik hilst på dig!! Det ville jeg altså være meget ked af.
Så…husk det lige ikk’
Og så lover jeg selvfølgelig at gøre det samme med dig ;-)

søndag den 18. september 2011

Jeg glæder mig…

 

Det er første gang jeg skal til Strikkefestival, og første gang jeg skal til Fanø!
Jeg skal tilbringe weekenden sammen med disse skønne kvinder (Irene, Lene; Berit; Gitte, Anita og Birgitte) og en helt igennem fantastisk mand.
Jeg regner stærkt med at mødes med bl.a. disse kvinder: Anne, Sylvia, Marianne, Kirsten og mange mange flere!!
Vejrudsigten ser absolut ikke dårlig ud! Jeg krydser fingre for at den holder.

image

Så alt i alt, kan det da kun gå for langsomt inden det bliver fredag!!

Og jeg må sige at ovenpå min nuværende hektiske situation, trænger jeg vist til et pusterum!!
Tænk, jeg er nogen gange så træt at jeg ikke orker at strikke!!!
Det er altså kritisk. :-)

tirsdag den 13. september 2011

En dramatisk dag igår!

Igår da jeg var på arbejde i butikken, var Sys så uheldig at falde og vride om på sin fod.
Jeg syntes hendes fod så meget mærkelig ud og sagde at hun skulle på skadestuen med det samme.
Lige som jeg siger det, kommer der en kunde ind, og siger at hun er sygeplejerske på skadestuen og gerne vil se på det.
Hun giver mig helt ret, den ser mærkelig ud, og hun er så sød at ringe til skadestuen og forklare hvad der er sket.
Hun kører faktisk også Sys på skadestuen og ringer efterfølgende til mig med nyt!  Sikke da en kunde!!!! Tusind tak siger jeg bare!!
Sys var landet så uheldigt på foden af hendes achillessene var sprunget og havde revet et stykke knogle af hælen!!
Utroligt at hun ikke havde ondt? Hælen må have været i chok ;-)
Hun blev derfor opereret i aftes!
Jeg fik travlt med at ringe til Sys’s datter og andre der skulle have besked og fik også aflyst strikkecafe iaften.
Så nu må jeg holde skansen det næste stykke tid, indtil vi lige får et overblik over situationen og finder ud af hvad der skal ske!!

søndag den 11. september 2011

En hyggelig dag i Lines lejlighed.


Hun havde inviteret til fødselsdag / housewarming.
Imorgen bliver nemlig hun 20 år!!!!
Det er helt vildt som tiden flyver afsted.

Så vi bagte boller og cupcakes igår, og fik lavet plads til alle hendes gæster.
Farmor klarede trapperne til 3 sal i fin stil!!

002

Jeg var imponeret. (og denne gang lykkedes til at holde hende fri for skrammer ;-D)
Det var en super hyggelig eftermiddag, og hele familien var glade for at se Lines lejllighed.

Jeg havde strikket dette tørklæde til Line. Jeg strikker normalt ikke til Line med mindre det er på bestilling. Så jeg var lidt spændt på om hun kunne lide det. Men det kunne hun heldigvis ;-)

003

  • Faktaboks
  • Mønster: Jeg slog 50 masker op, strikkede 1 ret,1 vrang, til der ikke var mere garn, og syede det sammen til en ring. Ravelry link
  • Garn: Hjertegarn Rustic, fra Fandango
  • Farve: Karry
  • Forbrug: 4 ngl = 100 gr
  • Forbrug iår ialt 6.007 kg

lørdag den 10. september 2011

Nyt liv..

Nu kan jeg endelig fortælle det som jeg længe har vidst, men egentlig ikke har måtte fortælle. (selvom det vist er smuttet ind i mellem) :-)

sanfrancisco3

Min bror og svigerinde flytter til San Francisco i starten af det nye år. Min bror, som indtil sidste år arbejdede for Lego i Enfield USA, har fået nyt job, så han skal nu arbejde i Silicon Valley.

silicon_valley

(Billede lånt her)

Det bliver et spændende skifte for dem alle, da det er i den anden ende af USA, og det er jo ikke ligefrem et lille land!

Vi har netop bestilt flybilletter til USA, Per, Emil og jeg skal nemlig fejre jul hos min bror. Line kan desværre ikke få fri :-(
Vi tager først nogle overnatninger i New York, og tager derefter til New Haven for at fejre jul og kommer så hjem lige inden nytår.
Det er jo også sidste chance for Per og Emil at se hvor de bor nu. Det er jo kun mig der har haft fornøjelsen :-)
Så vi skal nok sove ovenpå deres flyttekasser!

Det bliver meget meget mærkeligt at fejre jul uden Line og så så langt væk!!! Selvom jeg er sikker på at hun nok skal hygge sig, og jeg ved at hele familien står på spring for at hygge om hende, så kommer det alligevel til at give et stik i hjertet.

Men hold da op, hvor jeg glæder mig til at se min bror og svigerinde, og ikke mindst mine nevøer! Det er faktisk et år siden jeg var der sidst. Tiden flyver afsted!

1stPlaceSanFranciscoCableCars

Nu har vi så endnu et rejsemål vi skal prøve :-)
San Fracisco skulle være en meget smuk by, og jeg ved de glæder sig meget!
Så jeg kan bare sige tillykke til min bror med sit nye job, og held og lykke i det nye liv!

torsdag den 8. september 2011

Mine strikkehylder :-)

Jeg kan nemlig ikke nøjes med 1 :-)
Irene viste hendes hylde frem og jeg vil da også gerne være med.

page

Der er jo ikke nogen overraskelse i at der er meget lilla og rødt ;-)

Men lige i øjeblikket strikker jeg i grønt og turkis. Det er til min ældste nevø, og den skal være færdig inden 6 okt når han bliver 7, så jeg skal vist til at  skynde mig lidt. Den skal jo også sendes til USA :-)

005

Modellen hedder Zebra og er fra Filcolana. Jeg laver den lidt om, da han gerne vil have den med lynlås.

lørdag den 3. september 2011

En strikke hemmelighed

Men i gerne må se, da jeg er ret sikker på modtageren ikke læser med her.

007

Når vi (altså ca. halvdelen af strikkesøstrene) skal afsted til Fanø, skal vi bo i sommerhus, som Irenes veninde ejer. Vi har fået lov til at låne det, uden at hun vil have noget for det.
Så derfor laver vi selvfølgelig en kurv til hende som tak, med forskellige lækkerier i, og lidt strik også. Hun er nemlig ikke selv strikker. (hvis hun var, havde vi nok ikke fået lov til at låne huset :-D)

Mit bidrag er disse pulsvarmere. De er lavet af det absolut sidste moskusgarn. De vejer ingenting, og er dejlig varme og bløde. Jeg håber de falder i god jord.

  • Faktaboks
  • Mønster: Fable Fingerless Mitts – gratis opskrift fra Ravelry
  • Garn: Moskusgarn fra Grønland og små rester supersoft til blomsterne
  • Pinde: 4
  • Forbrug: 22 g
  • Forbrug iår ialt: 5.907 kg
  • Bemærkninger: Jeg delte garnet i 2 lige store (eller rettere små) dele, og strikkede til der ikke var mere garn. Derfor var der heller ikke garn nok til de fine stropper som er i opskriften. Til gengæld broderede jeg små blomster på.

torsdag den 1. september 2011

Så er det den tid på året…

Der pakkes kataloger i store mængder.

001

Hele dagen i går

002

Og et par timer idag.

003

Så nu mangler jeg bare frimærker på 235 breve og afsted på posthuset med de sidste. Så er jeg færdig :-)