fredag den 1. januar 2016

2015/2016

, Året 2015 er slut.

Et nyt år er begyndt.

Jeg glæder mig meget til at tage hul på 2016.

2015 er året hvor der skete utroligt meget i mit liv.
Jeg startede med et nyt job hos Netgarn. Desværre varede det kun 4 mdr, og jeg gik derfor arbejdsløs i 6 mdr, inden jeg igen fik “fast arbejde” ;-)
Jeg overtog Ingers 1. nov  og omdøbte den til Garnkisten.
Starten har været rigtig spændende og jeg glæder mig meget til hvad 2016 kommer til at bringe.

2015 var også året hvor både Per og jeg rundede de 50 år, hvilket blev fejret med et brag af en fest.
Sølvbryllup havde vi sørme også.
Det blev dog ikke fejret, da det var et par dage efter den store fest, og vi syntes vi var fejret nok ;-)

Emil har været 1/2 år i Odense og gennemførte grundforløbet kok/tjener.
Vi håber at 2016 byder på en læreplads til ham <3

Line arbejder i en vuggestue og er rigtig glad for det.
Vi håber at 2016 bliver rigtig godt for hende, på flere punkter <3

Strikkestatus:

Jeg har strikket 37.587 m garn op ifølge Ravelry.
Det er 9.486 kg fordelt på 38 projekter.

Mindre end sidste år, egentlig underligt når jeg har været arbejdsløs halvdelen af året?

Jeg har brugt 9008 kr ifølge årets regnskab.
Fordelt således:
Køb af garn: 6364 kr
Køb af pinde og tilbehør: 929 kr
Bøger og opskrifter: 1145 kr
Undervisning, strikkecafeer og kursus:571 kr
Butikken er ikke med i regnskabet ;-)
Jeg har nu trukket mig ud af regnskabet, da det er svært at lave regnskab nu, da jeg ind imellem tager garn på hylderne i butikken til div. projekter.

Årets bedste strik:

Tjaa, jeg syntes faktisk der har været flere:


Den islandske jakke har været flittigt brugt i efteråret, faktisk meget mere end jeg havde forventet.
Det sorte sjal var en bestilling, det var hyggeligt at strikke, og modtageren var mere end tilfreds.
Det blå sjal i moskus, er utroligt let og blødt og er blevet brugt flere gange, og beundret af mange, hver gang jeg bruger det.

Årets flop:

Ja, igen i år har der været et par stykker:

Den første model blev lidt slasket, og jeg havde lavet flere fejl i den, end jeg brød mig om. Den er nu afleveret til genbrug.
Den anden model har en meget tydelig fejl, som jeg ikke kan leve med. En flink læser på bloggen har lovet at lave den om til mig i det nye år. Jeg er spændt på om jeg så kommer til at bruge den:
Huen fra Room 606, var alt alt for stor, og er nu foræret til en sød følger på IG, der er blevet meget glad for den.

Butiksnyt:

Jeg arbejder stadig på at få webshop op at køre.
Det tager sørme lang tid!

Jeg har udbudt strikkecafeer for de første 3 mdr.
Har du lyst til at være med, er oplysningerne følgende:

STRIKKECAFEER FORÅR 2016
Torsdag . 14.. januar
Mandag d. 18 januar (Undervisning i montering)
Tirsdag d. 26.. januar
Onsdag d. 3 februar
Torsdag d. 11. februar
Mandag d. 15. februar
Tirsdag d. 23. februar (Undervisning: Slå op og luk af)
Onsdag d. 2. marts
Torsdag d. 10. marts
Mandag d. 14 marts
Tirsdag d. 29. marts

Alle aftener er fra kl. 18.30-21.30
Det koster 50 kr for en alm. strikke/hygge aften og 75 kr for en aften med undervisning.
Tilmelding på mail: kontakt@garnkisten.dk eller i butikken.
Da der er begrænset plads, er det efter først til mølle princippet.
Når man tilmelder sig, får man betalingsoplysninger.

Jeg fik afholdt 3 strikkecafeer i nov/dec.
Det var super hyggeligt.

             IMG_5011  IMG_5013

Tilsidst vil jeg bare sige tak for året der er gået.
Tak til jeg alle for at følge med her og jeres store opbakning i forbindelse med Garnkisten:
Jeg håber I har lyst til at følge med, også i 2016

                                  

9 kommentarer:

  1. Rigtig godt nytår, jeg glæder mig til at følge din fremtid, det lyder så spændende med din forretning - jeg glæder mig til at se hjemmesiden. Tak for din års-update, det er dejligt at høre hvad der fungerer for andre, specielt den islandske frakke tiltaler mig

    SvarSlet
  2. Godt nytt år Tine.
    Vi er vel begge enige om at 2015 ikke var et så fint år. Men for deg endte det med en egen butikk, og det er jo et lyspunkt. Mitt beste år vil bli dette 2016, som jeg ser frem til å fylle opp med farger og kreativitet og nye ting i mitt liv, som vil få meg til å skinne igjen. Gleden må komme innenfra, vet du.
    Lykke til med din strikkebutikk. Dette vet jeg du vil få til.
    Klem

    SvarSlet
  3. Sikke et begivenhedsrigt 2015. Jeg ønsker alt godt for 2016.
    Godt nytår.

    SvarSlet
  4. Godt nytår til dig, og du har da været særdeles produktiv, med mange skønne stykker strik. Held og lykke med alt det nye, strikkecafe'er mangler vi her i Odense, så godt initiativ.

    SvarSlet
  5. Ja hold da op Tine, du har oplevet noget i det forløbne år og sikke en masse strik du har fået produceret. Flotte ting alle sammen, også dem du siger er et flop.
    Jeg er spændt på at følge dig i det nye år. Håber du bliver glad for at være butiksejer. Rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  6. Godt nytår!
    Det har sandelig været noget af et år du har haft. Imponerende, du alligevel har fået strikket så meget!
    Ønsker dig et dejligt 2016.

    SvarSlet
  7. Rigtig godt nytår!
    Sikke et år, det har været. Jeg er dybt imponeret over, hvor meget du har fået strikket.
    Rigtig mange gode ønsker til 2016!

    SvarSlet
  8. Hej Tine

    Det er altid hyggeligt at se ind her hos dig og dine fine strikke ting samt billeder fra dit liv om du er i det store udland eller hjemme i hjemmet.
    Du må også have et rigtig 2016 år og så vil jeg glæde mig til at høre mere fra dig her på bloggen.

    SvarSlet
  9. Et inholdsrikt 2015, og med mye spennende for 2016! Lykke til videre med harnkisyen, moro!

    SvarSlet