fredag den 17. september 2010

Kan i gaette hvor jeg er?

Det burde vist ikke vaere saa svaert. Baade naar jeg viser dette hus og naar i kan se jeg bruger maerkelige bogstaver :-) Jeg er i landet med de gule skole busser og flamingoer i forhaven! Her maa man ogsaa dreje til hoejre i et blinklys selvom det er roedt, medmindre dette skilt er sat op! Her er det jo ogsaa snart halloween (om 1 1\2 mdr!)sa supermarkedet er helt klar :-D En lille ting er allerede hoppet af pindende. Disse hjemmesko som jeg har faaet i et kit. De er str. 36-39. Men jeg har aabenbart en meget lille str. 37 for de er ALT for store. Heldigvis kan min svigerinde passe dem, saa de bliver her ovre og saa maa jeg se om jeg kan regne ud hvordan jeg evt. laver en mindre str.
  • Faktaboks
  • Moenster: Kit fra Navia
  • Farve: Graa og raahvid
  • Str: 36-39 men som sagt mere en 39
  • Pinde: 3.5
  • Forbrug: 1 ngl graa, 1\2 ngl. raahvidDer er da god plads til haelen :-)

søndag den 12. september 2010

Hip Hurra.

Idag er det Lines fødselsdag, hurra hurra hurra :-)

Tillykke med de 19 år, smukke :-)

lørdag den 11. september 2010

En ommer.

Jeg har strikket dette dejlige babytæppe til min nabo's datter. Mine naboer skal være bedsteforældre for første gang, og det glæder de sig selvfølgelig rigtig meget til. Deres søde datter var Lines første barnepige da vi for 17 år siden flyttede ind i vores hus. Så derfor syntes jeg der skulle strikkes.
Midten af tæppet blev mit togstrik til Berlin. Ret masker + ud / indtagninger. Dejligt nemt. Kanten er det fine feather & fan mønster, som jeg elsker.
Men nu kommer det så. Kanten er lukket af med I-cord aflukning. Faktisk en super flot aflukning og sjov at strikke (men den tager godt nok meget garn!) Problemet er så at jeg har fået lukket for stramt af. Da jeg vaskede det i aftes, og ville blokke det, kunne jeg slet ikke lave bølger i kanten, og midten af tæppet var større end kanten, så jeg måtte skubbe den sammen så det blev pænt (hvis i forstår hvad jeg mener?). Og når modtageren engang selv skal vaske det, er jeg bange for at det kommer til at blive slasket, da hun jo af gode grunde ikke vil blokke det. Så op igen med alle 460 m. og om igen!!! Men det bliver altså først når jeg kommer hjem fra USA. Det orker jeg simpelthen ikke lige nu!
  • Faktaboks:
  • Mønster: Tweed Baby Blanket af Jared Flood
  • Pinde: 5,5
  • Garn: Mange slags garn fra kistens bund :-)
  • 3 ngl grå Primula fra BC Garn
  • 4 ngl. grå , 1 ngl. mørk grå, 1 ngl. lys lilla og 1/2 ngl. mørk blålilla Drops Alpaca
  • Midten strikket m. 1 tråd Primula og 1 tråd Alpacca. Kanten strikket med dobbelt Alpacca.
  • Bemærkninger: Som sagt overfor, aflukket med I-cord. Når jeg lige finder ud af hvordan den ikke bliver for stram, er det bestemt ikke sidste gang jeg bruger den. Det bliver meget smukt.

fredag den 10. september 2010

Kan i hjælpe?

Jeg købte denne kjole i sommer, på Mallorca.
Og egentlig er det jo en sommerkjole, men jeg skal til 2 fester i okt. måned og havde tænkt på, at jeg gerne ville have den på. Men som i kan se er den meget bar i ryggen.
Her er det så at I kommer ind! Skal jeg lave et sjal til? Eller en lille bolero? (men måske er det synd at man så ikke kan se ryggen) Er det ikke mere synd at tage en t-shirt indenunder?

tirsdag den 7. september 2010

Garn i Berlin.

Først vil jeg lige vise jer denne her vinduesudsmykning, jeg gik forbi.

038 Den var jeg da nødt til at fotografere :-) Jeg ved faktisk ikke helt hvad de solgte, men jeg tror det var tørklæder.

Nå, men jeg var altså lige forbi Handmade Berlin.

045

En rigtig fin butik, med et utroligt spændende udvalg. Udenfor butikken stod denne krukke med garn og pinde. Pindende er str. 25!!! Så er det da til at blive færdig i en fart :-)

046

Denne gang var jeg helt alene. Herligt at der ikke var nogen der åndende mig i nakken og ville videre. Per og Emil så på biler ved Brandenburger Tor og Line shoppede med familien.  Men hold da op, der er svært at vælge når udvalget er så stort og spændende. “Heldigvis” kan man så sige, at priserne gør at man ikke går helt amok :-)

Læg lige mærke til hvor beskeden jeg var. Men jeg har jo også i baghovedet at jeg skal til USA i næste uge, og der ved jeg af erfaring at der godt kan falde “lidt” garn ned i kufferten :-)

008

Og før første gang har jeg prøvet at købe Noro garn. Garnet stod på store spoler, og så kørte det igennem denne maskine som målte meter og vejede, så man fik den mængde man gerne ville have. Sjovt.

047

Jeg har en plan om et tørklæde eller sjal, alt efter hvor langt 80 gr. rækker :-)

mandag den 6. september 2010

Berlin

Så har jeg været afsted igen. Vi var afsted alle 4 og var sammen med en del af Pers familie. Desværre var der en del af familien der ikke havde mulighed for at være med, og lige til sidst fik vi også et afbud på grund af sygdom, så dem savnede vi selvfølgelig. Men vi havde en rigtig dejlig tur. Med godt humør, fint vejr og skøre børn. Så kan man da vist ikke ønske sig mere :-)

Vi boede på Motel One am KaDe Wee, og det kan klart anbefales. Det var super fint, lå centralt og var billigt.

seite001

Denne gang kom vi op i tvtårnet på Alexanderplatz.

023

Vejret var med os, og der var en fantastisk udsigt.

017 014

Når man går rundt i Berlins gader ser man mange sjove bygninger,

043

Sjove biler,

040

039

Og tankevækkende mindeplader i brostenene.

042

Chokoladebutikken blev besøgt igen. Jeg er simpelthen så imponeret over hvad man kan lave i chokolade.

033 037

Vi var også nede og se en bunker. Det var utroligt spændende. Og jeg kan varmt anbefale det. Der er rundvisninger med dansk guide! Vi måtte ikke tage billeder, så jeg har lånt dette billede fra deres hjemmeside. Håber det er ok.

6383189d036b5005,b0,2048,684,0,296,535,

Og selvfølgelig besøgte jeg også en garn butik, men mere om det i næste indlæg. Lige til sidst vil jeg bare vise at jeg fik denne lille vest færdig inden jeg tog afsted. Det er en gave :-) Den er strikket før, så fakta findes her .

002

tirsdag den 31. august 2010

En sømand med postknap.

Så er den lille sømand færdig.
Et dejligt nemt og hurtigt strikketøj. Egentlig havde jeg planlagt at den skulle strikkes færdig på togturen til Berlin, men nu må jeg så dykke ned i garnkisten og se hvad jeg ellers kan finde på. Folklore jakken skulle gerne snart strikkes færdig, så jeg kan bruge den til efteråret, men jeg syntes ikke rigtig den egner sig til tog strik. Ihverfald ikke når man samtidig gerne vil snakke, og det vil jeg jo gerne :-)
  • Faktaboks
  • Mønster: Tja..jeg begyndt at slå op efter De Vilde Svaner, af Annette Danielsen, men det passede ikke rigtig med strikkefastheden, så den er ca. efter hendes model. Ihvertfald hvad angår cm. Mønstret er taget fra Kæk og Klassisk Børnestrik af Lene Holme Samsøe. Boblerne er strøet lidt som jeg syntes det passede.
  • Garn: 1 tråd Geilsk Bomuld/Uld , købt hos Geilsk og 1 tråd Junik, købt hos Fandango
  • Forbrug: 2,5 ngl. Geilsk og 155 gr. Junik.
  • Pinde: 3,5
  • Str. : Ca. 8 år
  • Bemærkninger: Knappen er fra knappekassen. Arvet fra Farmor, som igen har den fra min onkel. Min onkel er postbud, og kom før i tiden med de udslidte postfrakker, som min farmor så syede om. De var jo lavet af dejligt uld. Jeg tror ikke man sådan må tage frakkerne med hjem mere, men det var jo andre tider dengang :-)