tirsdag den 28. oktober 2014

Det er jo næsten sommer

Sikke et dejligt vejr idag.

Solen skinner og det er ikke kun lunt, men varmt. Det nyder jeg meget.
I dag skulle jeg til møde i jobcentret, og cyklede ind til byen.
Bortset fra modvind, var det en dejlig tur. Heldigvis fik jeg så medvind på hjemvejen ;-)

I sidste uge var der også flere gode dage, og en af dagene gik jeg en tur ved stranden.

  IMG_3352IMG_3351IMG_3350

I fredags var jeg en tur på messe i Fredericia.
Det var der også andre der var. Hold da op, hvor var der mange mennesker!!

Jeg fik slet ikke taget billeder på messen, med tog disse 2 udenfor, hvor en kunster var i gang med sin motorsav.

                IMG_3359IMG_3358

Jeg elsker Vinden i Piletræerne, og disse figurer var bare fantastiske.

På Geilsk stand, kunne man tage et billede med den sjove figur og donere til Knæk Cancer.
Det skulle vi selvfølgelig også.

IMG_3357

Her hoppede der også en Velfærdsmodel ned i posen.

IMG_3363

Mine farver bliver sort, grå og turkis og i bomuld/uld.  Det er vist ikke så nemt at se på billedet.

Jeg var faktisk meget beskeden! Udover Velfærdsmodellen, købte jeg kun et kit til et håndklæde.
(og så lidt lækkert marcipanbrød, men det er allerede spist, så det tæller vel ikke) ;-)

Det kit jeg købte, blev jeg dog at overrasket over..
Der er opskrift og 3 ngl. bomuldsgarn for 85 kr.

IMG_3360

Men da jeg så pakkede ud, viste det sig at de 3 ngl bomuldsgarn var fra Kvickly!
Jeg følte mig godt nok lidt snydt. Det er ihverfald en dyr opskrift, når et nøgle koste ca. 15 kr. i Kvickly.

IMG_3361

Her i efterårsvarmen, er jeg også blevet færdig med Polarhavet, fra AnnetteDs Grønland.

               polarhavetIMG_3369

Jeg beklager den dårlige billedekvalitet, af kjolen med indhold. Fotografen havde meget travlt.
Det er helt med vilje at jeg ikke har taget underkjole på. Tænkte at I bedre kunne se mønstret.
Når den skal i brug, vil jeg selvfølgelig have underkjole under ;-)

  • Faktaboks
  • Mønster: Polarhavet fra AnnetteDs bog Grønland
  • Garn: Blackhill fra Garnudsalg og Alpakka fra Garngaragen
  • Farve: Midnight og marineblå
  • Pind: 3.5 og 4 mm
  • Str. M
  • Lager: Ja (Blackhill) og nej (Alpakka)
  • Forbrug: 365 g
  • Forbrug i år i alt: 7.084 g
  • Bemærkninger: I følge opskriften skal man gentage mønsterrapporten på kjolen, 2.5 gang før indtagning. Jeg gentog kun 1.5 gange, da jeg ikke er så høj.
    Jeg skulle nok også have gjort det samme med ærmerne. I opskriften er det 3/4 ærmer, men til mig endte det med lange ærmer. Det er nu ok. Jeg syntes det er pænt. Efter en tur i vaskemaskinen, så den meget stor og lang ud, så den fik lige et svirp i tørretumbleren. Det hjalp og den passer perfekt!

P.S. TUSIND TAK FOR ALLE JERES SØDE KOMMENTARER TIL MIT SIDSTE INDLÆG.
DET VARMEDE RIGTIG MEGET OG JEG ER UTROLIG GLAD FOR ALLE JERES TANKER OG HILSNER.
JEG ER SELVFØLGELIG OVENPÅ IGEN. OG ARBEJDER STADIG PÅ AT MIN FREMTID SKAL VÆRE I GARN OG STRIK BRANCHEN.

10 kommentarer:

  1. Meget meget flot kjole, du har strikket. Jeg ville altså også føle mig snydt hvis jeg havde købt et kit og garnet så kom fra Kvickly (og det var en overraskelse). Det er ok garn, men alligevel...

    SvarSlet
  2. Ja, det er ikke til at tro det snart er november. I morges fløjtede fuglene da jeg cyklede på arbejde.
    Det var altså osse lidt sært med det Kvickly garn, i hverfald ikke forventet,

    SvarSlet
  3. Flot kjole du har strikket og spændende hvad din fremtid byder på :-)

    SvarSlet
  4. Hei
    Her er det også nydelig vær. Det er en sval og mild bris ute, ikke iskald og stikkende som forventes i oktober, nå snart november.
    Så bra du kom deg til håndarbeidsmessen, nå som tilskuer. Det var vel deilig?
    Og så flott kjole du har fått strikket til deg selv, Tine.
    Den velferdsmodellen til Geilsk sikler jeg på. Jeg har noe lilla garn fra Geilsk liggende, og hvis jeg kjøper litt til, så..........først må jeg nok bli ferdig med alt det andre, tenker jeg:)
    Flott at du ser lyst på fremtiden. Og en dag dukker nok mulighetene opp igjen, skal du se. Lykke til. Knus

    SvarSlet
  5. Sikke en flot kjole!
    Kan godt forstå at du føler dig noget snydt med det kit til håndklæder. Håber, det fra Geilsk kan opveje det lidt.

    SvarSlet
  6. Jeg bliver helt bange for klimaændringer, men det er da også pessimistisk tænkt - vejret føles i hvert fald dejligt ;-)
    Jeg er i fuld gang med Velfærdsmodellen - ville ønske jeg havde valgt andre farver, for der sker godt nok ikke meget på strikkefronten, den er rent ud bare kedelig topdown!
    Jeg er ikke nået længere end til ærmet på Polarhavet - flot farve, du har valgt, Tine :-) Er lige vendt hjem fra en mere end hyggelig strikkecafé i Garnudsalg, hvor jeg fik suppleret lidt tråde til at mindske mit garnlager ;-) Glæder mig til at se dig til Gittes fødselsdag - skal jeg købe gave eller vil du gerne? :-)

    SvarSlet
  7. Det er med at nyde tiden du har hjemme så godt du kan.
    Din kjole ser dejlig ud.

    SvarSlet
  8. Jeg er imponeret over, hvor meget du når. Så flot en kjole, du har lavet færdig. Og gode planer kan man jo ikke få for mange af ;)

    SvarSlet
  9. Flot, flot kjole. Absolut også en af mine favoritter fra bogen.
    Skønne indkøb, og dejligt at se bare lidt fra Fredericia.

    Ses snart!

    SvarSlet
  10. Både velfærdmodellen og polarhavet er rigtig skønne modeller, som jeg også kunne tænke mig at kaste mig ud i. Det er helt vildt med det vejr - og på den lange bane er der nok ikke vildt godt :o/

    SvarSlet