søndag den 31. oktober 2010

Fredericia Messe

Både Anne, Marianne og Irene har allerede fortalt om vores møde og vist billeder, men jeg gør det nu altså også alligevel.

001

Irene, Birgitte, Ina (begge uden blog) og jeg kørte til Fredericia i fredags for at besøge Kreative dage. Selvom der ikke var helt så meget garn og nyheder som man måske kunne ønske sig, syntes jeg nu alligevel det var en rigtig hyggelig dag. Ja, der er efterhånden meget kunsthåndværk, og ja der er meget scapbooking, perlepynt og sten, men der skal jo være lidt for enhver smag Smiley Og jeg fik da også lidt med hjem!

005 004

Jeg var helt overvældet over hvor mange mennesker der var sådan en helt almindelig fredag. Og kan derfor undre mig over at cafeteriet ikke er mere gearet til klare sådan en menneske mængde! Personalet i køkkenet var uendelig langsomme (der er det altså ikke en fordel at man kan se dem stå og arbejde), og at der så pludselig bliver lukket en kasse gør det jo ikke bedre! Næste gang skal vi vist have madpakker med.

Jeg fik hilst på flere bloggere. Super hyggeligt! Og tak fordi i prikkede mig på skulderen. Det er ikke altid nemt at genkende mennesker, og nogen gang har jeg bare næsen dybt begravet i de forskellige stande så man ikke får set hvem der går forbi.

Disse møder er nogen gange det bedste ved sådan en messe Smiley

mandag den 25. oktober 2010

En overspringshandling.

Selvom jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke måtte starte noget nyt op, før Folkloren var færdig, kunne jeg alligevel ikke rigtig klare det.

Jeg fik nemlig en invitation til en tidligere kollega’s 25 års jubilæum. Og så måtte jeg da lige have lavet et halstørklæde til hende.

Det blev til dette her:

004

  • Faktaboks
  • Mønster: Falling Water Lace Scarf (Ravelrylink)
  • Garn: Araucania Ranco Multi, købt hos Webs. Kan købes hos Slavi nu, i nogle meget smukke farver!
  • Forbrug 100 gr.
  • Farve Lilla nuancer (farven er mest korrekt på det nederste billede)
  • Pinde: 4
  • Bemærkninger: Jeg har lavet 5 mønsterrapporter, istedet for 3 som beskrivelsen sagde. Og så har jeg lagt 1 maske til i hver side, så jeg har 4 ret masker i hver side. Jeg er meget tilfreds med resultatet. Jeg havde 2 ngl. tilbage fra min Hoddie, men det ene nøgle var meget mørkere end det andet, selvom det havde samme indfarvningsnr. Det blev så til dette tørklæde

006

torsdag den 21. oktober 2010

Efterlysning.

Er der nogen af jer som har denne bog liggende?

51FqyQnbmyL__BO2,204,203,200_PIsitb-sticker-arrow-click,TopRight,35,-76_AA300_SH20_OU01_ (billede lånt på Amazon)

Min venindes mor vil rigtig gerne have huen fra forsiden, men jeg kan ikke finde opskriften nogen steder. Med medmindre jeg vil købe hele bogen. Og da det er den eneste opskrift jeg er interesseret i, syntes jeg det er lidt voldsomt.

Så hvis jeg kunne få lov til at låne bogen, til jeg har strikket huen, ville jeg blive meget glad.

UPDATE: Tak for hjælpen! Bogen er nu bestilt på www.bibliotek.dk . Det var en side jeg ikke kendte. Jeg havde søgt efter den på Århus Kommunes Biblioteks Hjemmeside www.aakb.dk men de havde den ikke. Så er det jo dejligt at I kan hjælpe! :-)

tirsdag den 19. oktober 2010

Jeg troede jeg var den eneste i verden!

Jeg strikker nemlig vrang på en meget speciel måde. En måde som Farmor i sin tid viste mig, da jeg skulle lære at strikke.

Den er både nem og hurtig, problemet er bare at maskerne kommer til at vende forkert. Så jeg strikker altså altid drejede masker. (på nær når jeg strikker rundt i ret, så vender de rigtigt) Men man kan altså ikke se det i der færdige resultat!

Problemet kommer så, når jeg skal tage ind eller ud. Så jeg skal altid vride min hjerne lidt, så ind og udtagninger kommer til at ligge rigtigt. Diagrammer er helt klart det bedste. Så kan jeg nemlig se, hvordan maskerne skal vende :-)

Men nu faldt jeg så over denne video på You Tube, og kunne se at der var andre der også kunne. Hun er lidt længe om at komme igang, så bare hav lidt tålmodighed :-)

Er der mon nogen af jer, der også strikker vrang på denne måde??

mandag den 18. oktober 2010

Det var ikke nogen nem opgave.

Jeg er nemlig altid hende bag kameraet! En af grundene er nok at jeg aldrig har brudt mig om at få taget billeder af mig selv. Men det lykkedes da til sidst at finde lidt billeder fra 80’erne på opfordring fra Irene.

page

Øverst til højre er jeg Damen i Kassen som får 9 sylespidse sabler stukket igennem sig (i den lyseblå tricot og med hvide tennissokker!) Det er i vores lille familiecirkus Cirkus Krone, som min farfars bror (i den rødternede jakke) grundlagde. Jeg er ikke helt sikker på hvornår det er men måske i 82. Billedet er taget i Den Gamle By, i Århus Festuge.

Nederst til venstre er fra en forestilling i ungdomsklubben på Jellebakkeskolen i 81. Jeg skal forstille Liza Minelli og mimer til Cabaret!

Til venstre er da jeg blev udlært som køkkenassistent i 86 fra Århus Egnens Husholdningsskole (nu Sansestormerne)

CCF18102010_00001 Dette billede er fra 84 el. 85 ved en festlig lejlighed :-) Læg især mærke til blusen, som jeg selv havde strikket. Det var en cardigan med v-udskæring, som meget chikt blev vendt om, så v-udskæringen var på ryggen! Kom ikke og sig jeg ikke var smart :-D

lørdag den 16. oktober 2010

Ordre til mig selv: Den skal være færdig NU!

Folklore jakken har ligget stille alt alt for længe. Og det er jo nu den skal bruges, især når vejret er så dejligt. Der har været andre projekter der har været mere presserende, men nu skal det være! Jeg har fået kroppen færdig og er igang med kraven, så det går da fremad :-)

torsdag den 14. oktober 2010

Blocking wirer

Det er da genialt! Tænk at sådan nogle helt almindelige metal stænger kan være sådan en stor hjælp

Jeg er netop blevet færdig med kanten på babytæppet (igen). Og så er det blevet vasket og tørret i den dejlige sol.

014

Før jeg fik mine wirer ville jeg have brugt rigtig rigtig mange knappenåle, til at spænde det ud med.

001

(Her kan i se et eksempel på hvor mange nåle jeg brugte før)

Men nu trækker jeg bare wirerne igennem kanten og sætter nogle enkelte nåle i for at holde faconen. Det er godt nok smart! 013

Jeg har selvfølgelig ikke prøvet det endnu med et rundt sjal, men det skal jeg nok vise, når engang det bliver aktuelt.

onsdag den 13. oktober 2010

Tænk engang..

Hvis jeg kunne tage lige så smukke og fantastiske billeder som Jared Flood. For så kunne i ud fra billederne se hvor smukt, blødt og lækkert dette tørklæde er blevet. Men det kan jeg desværre ikke, så i må nøjes med mine ydmyge almindelige digitale billeder og tro mig når jeg siger det :-)

004 005

007 009

  • Faktaboks
  • Mønster: Kernel fra Knitty, men jeg har kun brugt kantmønstret, lige som Irene gjorde
  • Garn: Ito Sensai og Ito Kinu. Købt i Handmade Berlin
  • Forbrug: 50 gr. Kinu og 43 gr. Sensai. Strikket til der ikke var mere Kinu
  • Farve: Grå
  • Pinde: 3,5
  • Bemærkninger: Som sagt foroven, super lækkert og meget meget blødt. Hvis min veninde ikke bliver glad for det (det er hendes fødselsdagsgave) så vil jeg selv have det!

Jeg har også fået indviet min nye blocking wirer, som jeg købte i USA. Det tog lidt tid at sætte dem fast i kanten, men da det så var gjort, gik det rigtig hurtigt med at sætte nåle i. Og resultatet er blevet super godt. En meget flot og lige kant.

003 002

lørdag den 9. oktober 2010

På vej til fest.

Jeg ved altså ikke lige, hvorfor jeg ser så mobset ud? Men det var en god fest. Det er vel det vigtigste :-)

torsdag den 7. oktober 2010

Jeg tror vi slog rekorden :-)

16 strikkende kvinder var vi i dag Hos Sofies Forældre!
Og helt vildt hyggeligt som sædvanligt!
Men hvis vi bliver ved med at være så mange, er vi nok nødt til at rykke ned i kælderen. Andre kunder kunne næsten ikke komme ind, og det vil vi nu alligevel ikke være bekendt.
Disse to måtte sidde ved et andet bord. Der var simpelthen ikke plads ved det store bord!
Bolero jakken er blevet færdig. Jeg lover at der nok skal komme billeder med indhold senere. Jeg nåede det bare ikke idag.
  • Faktaboks
  • Mønster: Inspireret af Aimee af Kim Hargreaves
  • Garn: fonty Kidopale
  • Forbrug: 92 gr.
  • Pinde: 3.5 + 4 + 4.5
  • Farve: Sort
  • Bemærkninger: Der er så mange ændringer at det vist kun er mønstret der er det originale :-)

tirsdag den 5. oktober 2010

Selvforskyldt strikketravlhed.

På fredag skal jeg til fest, og jeg spurgte jer hvordan jeg kunne bruge denne sommerkjole til en fest i okt.

002 (17)

Der kom rigtig mange gode bud, og da jeg havde købt denne bog i USA og fandt denne model, tænkte jeg på at jeg kunne kombinere flere af de gode bud, og lave min egen version.

Det bliver så en kort, 3/4 ærmet lille jakke/bolero, der jo så skal være færdig til fredag :-) Men jeg mangler kun 1 ærme og kanter nu, så mon ikke det lykkedes?

001

Lørdag d. 16 skal jeg så til fest igen. (og regner med at genbruge kjole og bolero/jakke da der ingen gengangere er blandt gæsterne) Nå, men jeg spurgte min veninde, der holder festen, hvad hun ønskede sig. Og desværre havde hun ikke rigtig nogen ønsker. Men jeg måtte da gerne strikke et halstørklæde til hende ;-) Så det er jeg i fuld gang med. Er ikke kommet så langt endnu, men jeg regner med, at når jakken er færdig, så bliver turboen sat ind!

003

Imens pindende gløder, kom jeg så også lige i tanke om at hende der holder fest på fredag, da også skulle have noget strik. Så jeg strikkede disse pulsvarmere i søndags. Håber de falder i god jord!

002

  • Faktaboks:
  • Mønster: Foxgloves af Clara Parkes fra Brave New Knits
  • Garn: Geilsk tynd uld
  • Farve: Petroleum
  • Pinde: 2.5
  • Forbrug: 20 gr.
  • Bemærkninger: Strikket lidt længere end i mønstret, da jeg gerne vil have at de varmer håndleddet.

Nå, men jeg har egentlig ikke tid til at sidde her og skrive. Jeg må hen til pindende igen :-)

Jeg skriver igen, når jakken er færdig!

fredag den 1. oktober 2010

Åh, sikke en dejlig fredag!

Eftermiddagen blev startet med at Per blev kørt til afslutning i golfklubben. Det er sidste gang i år, der spilles i herreklubben, og det går vist meget fornøjeligt for sig. Nu spiller jeg jo ikke golf, og ved derfor ikke så meget om det. Men reglerne er meget specielle denne dag. Der er bl.a. noget med at man kun må tage 3 køller med ud at spille. Man kaster med bolden flere gange, og man skal vist også drikke et vist kvantum i løbet af “spillet". Aftenen rundes af med spisning og præmieuddeling. Per glæder sig som et lille barn hvert år, og jeg henter og bringer med glæde, da han absolut ikke skal køre bil bagefter :-)

fond_ecran_balles_golf

Så hentede jeg Lene ved toget i Århus, og turen gik ned af strøget, til Kvindemuseet’s hyggelige cafe, hvor vi skulle mødes med strikkeklubben til en kop kaffe og lidt kage, inden vi skulle videre til reception hos Isager.

004 005 007 006010

Det var jo idag at Annette D nyeste bog officelt udkom, og vi har alle glædet os lige så meget som Per havde glædet sig til golf :-) Lene var MEGET nervøs for at der ikke var bøger nok, så vi brød op og gik i samlet flok til Isager! Butikken var helt fyldt med mennesker, der gerne ville have Annettes bog, men mange var også kommet for at ønske Charlotte Tøndering tillykke med at hun har overtaget Isagers butik i Århus. Butikken er samtidig flyttet, men bare ind i nabobutikken, så den er stadig nem at finde!

011013

Efter at have fået vores bøger (som nogen af os havde forudbestilt og betalt da vi var hos Fandango), og nogen havde købt lidt garn, skiltes vi. Flere skulle hjem, eller videre til div. arrangementer. Men Lene, Birgitte, Mariann og jeg gik en lille strøgtur, selvom vinden efterhånden var blevet ret bidende, og derefter mødtes vi med Irene foran Restaurant Den Rustikke, hvor vi spiste sammen. Det var en rigtig hyggelig aften, med dejlig mad, garnsnak og masser af grin! Så blev Lene fulgt til toget så hun kunne køre den lange (og dyre) tur hjem igen til Aalborg. Håber du har haft en god tur hjem, Lene;-)

Så nu sidder jeg her og venter på at Per ringer at han vil hentes, men jeg har jo Annette’s nye bog at hygge mig med, så han behøver ikke skynde sig :-)