onsdag den 22. september 2010

For fa.....!!!!

Man maa godt bande naar man opdager at man har moel! Det er ikke mig der har det, men min bror og svigerinde. Vi kiggede paa troejer, som jeg har strikket forleden. Og saa opdagede vi at de var fuldstaendig levende. Og moel kan bedst lide uld! Alt hvad der var lavet af bomuld eller akryl var ikke roert. Maaske er det derfor du kan finde saa meget akryl garn her? Hullerne i ser, var ikke saa store da vi fandt dem, men det er efter vask. Jeg vidste selvfoelgelig godt at hullerne ville blive vaerre efter vask, men jeg havde absolut ikke lyst til at reparere dem, med larver og moel kravlende omkring mig. Saa de to troejer jeg strikkede forrige gang jeg var her, som de faktisk ikke rigtig har naet at bruge da de var for store, er blevet smidt ud. Hullerne var simpelthen for haabloese at repaerere. Desuden dukkede der ogsaa flere huller op, som vi ikke havde set foer vi vaskede dem.Vesten maatte ogsaa lade livet. Foer vask troede jeg den var ok, men det kunne jeg saa se efter vask at den ikke var :-( Der er dog et par andre bluser jeg skal igang med at redde. Jeg haaber det lykkedes! Under oprydning og rengoering opdagede vi saa ogaa at et gammelt indisk taeppe var fuldstaendig levende, saa det maatte ogsaa ud. Nu er der indkoebt vacuumposer, cedertrae, og plastikbokse til at gemme toej i fremover. Det har vi laest os frem til, at det skulle vaere godt. Vi krydser fingerne. Jeg overvejede om jeg skulle traevle garnet op, men for det foerste var der flere steder at garnet var bidt over, saa jeg ville faa en masse smaa stykker, og for det andet saa havde jeg ikke lyst til at faa garnet med hjem. Taenk hvis der var en enkelt larve der havde overlevet! Den ville jeg godt nok vaere ked af, at faa med hjem. Taenk hvis den fandt mit garnlager!!!!!!!!!!!!!

9 kommentarer:

  1. Nej, hvor ærgeligt! Du må gerne bande over sådan noget! Jeg vil videregive et 4000 år gammelt råd : Dengang gned man uldstoffet med salt og lagde det ud i solen, når det var blevet inficeret af møl.....det skulle slå krapylene ihjel, så reparerede de evt skader....og derefter blev stoffet vasket. Har aldrig prøvet det, men metoden blev opfundet af købmænd, der solgte uldstoffer

    SvarSlet
  2. Åhhh nej alt det skønne arbejde du har lavet....hvor er det altså ærgeligt.

    jeg ville nok heller ikke lige turde tage hverken garn eller striktrøjer med hjem...uha tænk hvis de uhyre gik i garnlageret...så kunne det nok være man fik lyst til lidt mere end bare at bande....!!!!

    SvarSlet
  3. Advr - uf - for pokker da hvor ulækkert. Og ærgeligt med den fine trøje og fine vest, og ikke mindst det gamle tæppe.

    Håber I har fået has på alle.

    SvarSlet
  4. Adr-adr-adr-adr-adr-adr! (Åh nej...)
    Øv. Nej, tag endelig ikke noget med hjem!

    SvarSlet
  5. ØV!
    Jeg kan godt forstå, du bander.
    De har da godt nok også holdt noget af et festmåltid, skal jeg love for.
    Ærgerligt for det store arbejde, du har haft med at strikke dem.
    Jeg kan næsten lugte mølkuglerne....naftalen...

    SvarSlet
  6. Nej, hvor ærgerligt. Ja så må der i hvert fald godt bandes....

    SvarSlet
  7. Jeg er helt enig..her må gerne bandes....rigtig højt og rigtig længe. Tag ikke de bæster med hjem !! :-)

    SvarSlet
  8. Det er da så skrækkeligt - tænkete starke et mindre pænt ord der starter på fu.. og tror faktisk det er et Amerikansk ord.
    Pas nu på ikke at få det med hjem i kufferten - det ville da være ubærligt.

    SvarSlet
  9. Karen: Tak for raadet. Er ikke sikker paa det er saa godt til striktroejer, men maaske til taepper?

    I har ret alle sammen. Jeg haaber sandelig ikke jeg faar nogen med hjem. Det ville virkelig vaere en katastrofe. Hvis jeg skulle vaere saa uheldig at der er smuttet en ned i kufferten, satser jeg paa at den ikke overlever flyveturen. Det er koldt i bagagerummet paa en flyver!

    SvarSlet